Mine ankler er officielt gået i eksil! De føler sig truet af en graviditet og en varm arbejdsdag. Heldigvis kan de lokkes ud af deres skjul med lidt hvile – men kønne er de ikke efter at være klemt ned i et par sko i 8 timer!!
Imorgen, hvor jeg er 35+6 (35 fulde uger + 6 dage), står den på endnu et besøg hos jordemoderen. Her skal jordemoderen finde ud af hvordan lillepigen vender, for sidste gang mente hun, at hun lå i underkropsstilling, dvs. med fødderne ned i bækkenet. Og selvom man godt kan føde sådan, så er det klart at foretrække at hun vender med hovedet nedad. Så jeg krydser mine pølsefingre for at hun har vendt sig.
Eller skal jeg ud i et vendingsforsøg, hvilket jeg har hørt skulle være yderst ubehageligt. Men jeg vil selvfølgelig gøre alt for ikke at ende i et eventuelt kejsersnit, da jeg godt kunne tænke mig at føde af den naturlige vej. Faktisk havde jeg slet ikke overvejet muligheden for at kejsersnit, før jeg blev gjort opmærksom på at det kunne ende sådan, hvis lillepigen ikke vendte sig.
Håber hun får vendt sig… ellers var jeg igennem 2 vendingsforsøg da jeg var gravid med sønnen, og ja det er ikke det aller mest behagelige, men så var det heller ikke værre synes jeg!
Det lykkedes dog aldrig at få vendt ham, og jeg fik planlagt kejsersnit 10 dage før terminen, som var en rigtig god oplevelse.. 😀