H&M blondekjole til dåben

23.07.2011 af: Tine Kategori: Ikke kategoriseret

Selvom lillepigen endnu ikke er kommet ud, så er vi allerede begyndt at gøre os nogle tanker om den kommende dåb. I starten af november har vi nemlig været sammen i 2 år, og det ville være totalt romantisk at fejre hendes dåb på netop den dag. Så vi er så småt ved at finde ud af om dagen overhovedet er ledig i kirke osv.
Al den her indledende planlægning betyder jo også at jeg ikke kan undgå at gøre mig nogle tanker om hvad jeg skal have på:-). Og da H&M’s katalog kom ind af døren den anden dag, så var det jo en oplagt mulighed at kigger deri.
Jeg faldt over denne kjole, men er godt nok i tvivl om den bliver for kort og for kropsnær så tidligt (2½ – 3 mdr.) efter fødslen. Især længden bekymrer mig, for billederne giver godt nok et noget forskelligt indtryk. Den sorte ser jo nærmest ulovlig kort ud, mens den lyse er noget længere.
Og så er der jo al det dér med at den ikke er særlig ammevenlig! Men jeg vil altså være bare lidt fin den dag, og orker nærmest ikke at tænke praktisk allerede nu;-)

Hvis nogle af jer bestiller kjolen hjem eller ser den i en butik, så giv mig lige et praj om længden og snittet.

For lige at springe til noget helt andet, så går alle mine tanker til Norge og den tragedie, der udspillede sig dér igår. Mine svigerforældre var i Oslo igår eftermiddags, men vi fik heldigvis fat i dem, og det viste sig at de havde forladt centrum at par timer før bomben sprang. Derfor kan vi heldigvis hente dem i god behold på togstationen senere idag.

Print Friendly, PDF & Email

5 thoughts on “H&M blondekjole til dåben

  1. Hej Tine,
    Så den lige inde i H&M i Vestergade i dag – dog kun den sorte. Den er altså ikke så lækker i virkeligheden, som den ser ud i kataloget – savlede også ret meget over den nemlig:-) Blonderne ser billige ud og stoffet er stift og nylonagtigt. Men er også lidt sart med blonde-kvalitet;-)
    Længden har jeg svært ved at vurdere, men du har ret i, at den ser temmelig kort ud. Forestiller mig dog, at den sagtens kan gå med lidt tætte sorte strømper – det er jo november.
    Godt at høre, at dine svigerforældre er ok – det er så forfærdeligt, det der er sket. God weekend!

  2. De har også fået den i Århus, men også kun den sorte. Synes også den er skuffende i kvaliteten ift billederne. Har dog ikke set den hvide, men kunne godt forestille mig at den var pænere 🙂

  3. Hej Julie

    Hmm, det lyder som om billederne er bedre end originalen! Kvaliteten skulle jo helst være så god at man kan holde ud at have den på i længere tid.

    Tine

  4. Den er faktisk pæn, når man får den på – og den er slet ikke så kort.

    Jeg kan godt lide de lidt stive blonder, da det skaber en mere kantet fremfor kropsnær form, hvilket måske føles rart, når man lige har født :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier