Siden jeg flyttede fra min lejlighed i Odense C og ud i kærestens hus sidste år, har jeg spøget lidt med at jeg bor på landet. Min omgangskreds i mit nye hood er selvfølgelig ikke enige i min betragtning, men jeg synes altså at en by med lige over 600 indbyggere 16 km fra Odense, sagtens kan gå under den betegnelse.
Byen har egen købmand, sportsplads og andre små forretninger som galleri, zoneterapi osv., men meget mere, kan vi altså heller ikke prale af. Jeg kan dog meget godt li’ at bo her, fordi der er stille og roligt, det er tæt på motorvej, og så tager det stadig kun ca. 15-20 min. at komme enten til Rosengårdcentret eller Odense centrum.
Nå, men for at komme til historiens pointe, så har jeg hele tiden sagt til kæresten at jeg aldrig bliver så integreret at jeg går til købmanden i træsko og joggingtøj. Jeg ved at jeg generaliserer big time, men det gør mange af de lokale tit. Altså går i træsko og joggingtøj!
Kæresten har hele tiden drillet med at han ville give mig et par træsko for at få mig til at følge mig hjemme, men jeg har selvfølgelig sagt pænt nej til hans tilbud. Idag var han dog et smut i IKEA alene, og det var åbenbart ikke en god idé. Han kom nemlig hjem med de grimmeste (undskyld mig) sko. Så nu er jeg altså den lykkelige ejer af et par gule plastik sko. Jeg har ingen intentioner om at vise mig i dem offentligt, men da jeg skal igang med et lille male-projekt de næste par dage, så kan de jo bruges til det formål;-)
