Pif Paf Puf

15.07.2011 af: Tine Kategori: Ikke kategoriseret

Jeg har været et smut forbi Svendborg Sygehus idag, fordi min jordemoder mente at lillepigen lå UK – altså i underkropsstilling med numsen/benene først.

Heldigvis kunne en erfaren jordemoder på sygehuset fortælle og vise os på en scanning, at lillepigen altså lå helt normalt med hovedet ned i mit bækken. Så alle bykymringer om vendingsforsøg, kejsersnit, sædefødsel osv., blev med et smidt ud af vinduet. Og aftalen på sygehuset kom i stedet til at handle om hvor stor lillepigen er blevet siden sidste scanning for mange måneder siden.

Scanningen viste en lille pige med tykke kinder, tyk mave og opstoppernæse, som var helt klar til at komme ud i den store verden. Hun lavede vejrtrækningsøvelser mens jordemoderen scannede, og det gør babyer kun, hvis de har det godt. Samtidig kunne jordemoderen forsikre os om at alle de vitale dele som hjerte, lunger, nyre og blære fungerede perfekt.

Lillepigen blev målt på kryds og tværs, og blev estimeret til at veje 3064 g – 4% over gennemsnit. Ender jeg med at føde til termin, vil det betyde en fødselsvægt på 3500 -3600 g. Og det er jo helt efter bogen.

Så nu er det bare at vente og se hvornår lillepigen vil ud i den store verden!! Officielt er der 3 uger til termin, men hun vil være født til tiden, hvis hun kommer nu.

Print Friendly, PDF & Email

4 thoughts on “Pif Paf Puf

  1. Dejligt det hele er faldet på plads om man så må sige 😉 Og hvor ser du altså bare smuk ud.. håber at når det en dag er min tur jeg kan se bare en lille smule smuk gravid ud som dig 😀

  2. Hej med dig *sms* (:

    Sikke en flot blogger du har dig her jeg kan godt lide den tænkte på noget nu jeg sådan faldt over din blog via en andens blogger om du havde lyst til vi linket hinanden og om du havde lyst til at være med under på besøg inde i min blogger det du skal gøre er at sende mig nogen billeder til min mail af noget kreativet du har lavet til dit hjem en ting du har lavet og så skal du beskrive det også (: Men mere kan læses på min blogger under på besøg…

    Håber du får en forsat god dag og hvis du skal skrive til mig skal det være på min blogger og ingen andre steder for bruger ikke så meget min mail mere…

    Knus Lise

  3. Hej Lise

    Jeg er ikke den store gør-det-selv type, så jeg har desværre ingen billeder osv.

    Men du er meget velkommen til at linke til mig, hvis det stadig er interessant:-)

    Mvh Tine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier