Turn Around, Baby Girl!

08.07.2011 af: Tine Kategori: Ikke kategoriseret
Nå, men jeg var jo til jordemoder igår. Og jeg var meget spændt på hvordan lillepigen lå!!
Uheldigvis har hun lagt sig til rette med benene ned i bækkenet, hvilket jo er den forkerte vej, da man normalt skal føde hovedet først. Det betyder at jeg i næste uge skal til en scanning samt et vendingsforsøg. Og her skal de altså forsøge at rotere hende, så hun ligger med hovedet nedad.
Vendingsforsøg skulle være ret ubehagelige, da de jo skal trykke hårdt på maven, men lillepigen er heldigvis en lille fin pige på ca. 2600 g, og jeg har masser af forstervand, så der burde være stor chance for at hun vender sig.
Hvis ikke skal der tages stilling til om jeg skal igennem en sædefødsel (altså hvor jeg føder numsen først) eller om jeg skal have et kejsersnit. Jeg har endnu ikke snakket med fødselslægen om fordele og ulemper, men jeg har selvfølgelig gjort mig nogle tanker. Og ja, tankerne kører stadig rundt i mit lille hoved:-)
Umiddelbart kunne jeg rigtigt godt tænke mig at føde naturligt, da jeg er fascineret af alt det, kroppen skal gennemgå for at “spytte” et barn ud. Men samtidig er jeg også bange for at en naturlig fødsel vil have konsekvenser for både mig og lillepigen.
Mht. kejsersnit, så har det aldrig været med i mine overvejelser, så der er en masse ting, jeg lige skal have sat mig ind i. Flere af mine veninder og kolleger har dog født ved kejsersnit, og det har været en god oplevelse for dem.
Det blev en lang smøre, men det fylder selvfølgelig meget hos både kæresten og jeg lige nu, da det er nogle store spørgsmål, som skal besvares.
Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier