Igår var vi til 30 års fødselsdag med over 80 mennesker, så det betød en længe ventet mulighed for at trække i lidt pænere tøj. De sidste 3 uger har det (af gode grunde) næsten kun drejet sig om bleer, gylp, amning, behageligt tøj osv., så jeg nød at sætte håret og lægge makeup som i “gamle dage”.
Mit tøj gav mig en de udfordringer, for der er flere ting, der skal gå op i en større enhed. Der skal være plads til mave, lår, røv og ikke mindst bryster. Og så skal det også være ammevenligt, da man jo ikke vil sidde alt for nøgen i større selskaber. Ikke at jeg ammede foran alle gæsterne, men når man fortrækker over i hjørnet, skal det gerne være rimeligt ligetil lige at åbne op for madvarerne. Så jeg endte altså i en gammel H&M kjole, som levede op til alle kravene.
Sofia var i buksedragt fra Phister & Philina, som hun fik af min søster i barselsgave. Jeg er helt vild med den, så jeg håber ikke hun vokser ud af den alt for hurtigt.
Vi var ret spændte på at have Sofia med til fest, men hun klarede det lige efter bogen. Hun sov nærmest fra det hele, så mor og far kunne danse, hygge og spise god mad. Vi er lidt klatøjede idag, for selvom vi var hjemme ved midnatstid, så er det hårdt at være ude af huset (og ikke få sin aftenslur!).



Ih, tillykke med at den første fest gik så godt! 🙂 Dejligt med gode oplevelser fra starten 🙂
Hej Tine,
I ser begge vældigt fine ud :o) Det var dejligt at det gik godt, og at lille Sofia opførte sig pænt
knus
Camilla