Igår havde svigermor og svigerfar inviteret på mad, så det betød på den første rigtige køretur med Sofia i barnevognen. Dejligt at komme ud og trille lidt.
Vi har også været ude i det flotte vejr idag. Vi skulle nemlig lige forbi præsten med en faderskabserklæring, da kæresten ikke automatisk bliver registreret som far, når vi ikke er gift.
Ja, faktisk er der mange ting, man skal tage stilling til, når man ikke er gift, da man fx ikke arver hinanden, hvis den ene skulle dø. Vi har fået styr på alle forsikringer og pensioner, men vi mangler stadig at oprette et testamente, så vi kan sikre hinanden, hvis der skulle ske noget.
Jeg er forresten lidt udfordret på tøj-fronten, for jeg render stadig rundt i gravid-bukser. Jeg har nemlig fået en lille dejlig kængurupung lige på maven, så jeg kan vist endnu ikke være i mine almindelige bukser. Vægten siger dog kun 1,5 kg fra pre-graviditetsvægt, så jeg håber det kan trænes væk, når lægen siger god for det. Men her 8 dage efter fødslen er jeg meget tilfreds med vægten:-)


Du ser så også mega skøn og stolt ud. Planlægger selv graviditet til sommer, så det er lidt ekstra hyggeligt at læse med her hos dig.