| Bluse og cardigan fra H&M og jeans fra Vero Moda |
Når det er så koldt som idag, så kræver det en god varm cardigan og et par hyggesokker. Cardiganen er fra H&M kids fra sidste år, og er 100% cashmere. Så vidt jeg husker kostede den kun 129 kr, så det kan vist godt kategoriseres som lidt af et kup til den pris. Jeg ved faktisk ikke om de har lavet/laver noget lignende i år, men hvis de gør så skal jeg helt sikkert på jagt. For jeg mangler varme cardigans (til billige penge).
Jeans’ne er nye. De er coatede og med lynlåse ved hofterne. De er fra Vero Moda til 360 kr. Jeg købte også et par i røde, men jeg skal lige af med 2 kg mere inden jeg hopper i dem. For den røde farve sætter altså lidt mere fokus på min popo end godt er! Og speaking of vægttab, så er jeg godt igang. Vægten er faldet de sidste 3 uger. Ikke noget drastisk, men støt og roligt. Nok til at jeg er tilfreds.
Sofia har sovet elendigt i nat, så jeg har ikke fået meget sammenhængende søvn! Øv! Nu var vi ellers inde i en rigtig god rytme, hvor hun sov fra ca. 20.30 til ca. 05, fik lidt at spise og sov et par timer mere. Men i nat vågnede hun allerede kl. 02 og så igen kl. 04.30. Og så stod vi op kl. 07.30. Det er sikkert meget normalt for en baby på 2 mdr., men nu havde jeg lige vænnet mig til det andet:-)
Nå, men jeg håber lige at få en lille lur inden hun vågner fra sin, og så smækker jeg ellers en af SATC filmene på når hun skal have mad. Så kan jeg nemlig stene til den imens.


Super lækre jeans. Jeg har længe ledt efter et par coatede, som gerne må være smalle i benene, men som for mig ender med at være for smalle i læggene, og hvis de så passer der er de alt for store i livet. Hmmmm
Måske disse kan løse mit problem – og ellers så må jagten fortsætte.
Jeg siger tak for tippet i hvert fald 🙂 Har du evt. et modelnavn på dem?
Hej Mia
Disse er i hvert fald rimelig smalle i læggene. Og så er der lidt stretch i også.
Modellen hedder Pixie Moto Denim.
God jagt!
Hvor er det en pæn kombi du har på. Jeg ærgrer mig stadig over ikke at nå at hapse sådan en kids-cashmere cardigan; for det var det et scoop der ville noget 🙂
Ja, vi må håbe der bliver lavet en lignende variant igen i år!
Åh altså – jeg leder med lys og lygte efter et par coatede jeans og de der kunne godt være de rigtige! Jeg har et par leggings fra H&M, som sidder ad h… til – de glider ned. Må på jagt efter dem fra VM. De kan ikke umiddelbart opstøves på nettet.
//Bianca
PS: jeg har en dreng på 1 år, som heldigvis sover godt generelt. Men han havde også perioder hvor han vågnede oftere. Det kan være fordi hun har brug for mere mad og lige skal sætte din produktion lidt op og så falder hun tilbage i sin gamle rytme efter et par dage.
Hej Bianca
Nej, jeg kan heller ikke finde dem online. Lidt mærkeligt faktisk!
Sofia sov heldigvis 9 timer i streg i nat, så hun har nok bare været igennem et appetitspring eller et tigerspring. Men puha, det er hårdt når det står på!
Mvh Tine