Forleden viste søde Beam sin fine nye kjole fra Designers Remix frem. Jeg blev ret misundelig fordi hun jo ser knaldhamrende godt ud i den, så jeg måtte straks på jagt efter en i min størrelse.
Jeg fandt den hos L’bask (de har mange fine ting), og modtog den allerede i tirsdags. Jeg bestilte mandag formiddag, så det var meget hurtig levering. Jeg fik ydermere fri fragt, så det kunne jo ikke være bedre. Meget lettere end at starte bilen for at gå på jagt i byens butikker.
Nå, tilbage til kjolen. Den er rigtig fin, og sidder flot på kroppen på grund af draperingen hen over maven. Dog er stoffet meget meget tyndt, så der skal vist en tank eller en underkjole til før jeg vil bevæge mig ud i offentligheden i den.
Lige nu overvejer jeg om den skal være kjolen til barnedåben. Argh, tough choice!



den er så fin, er sikker på at den sidder fantastisk på dig også 🙂
-Katja
fashionbysobczak.blogspot.com
Det er virkelig en smuk kjole, og den ville da se brand godt ud med dine FANTASTISKE stilletter :o)
Tak, Katja!
Camilla: Ja, lige præcis;-)
^næææ, havde slet ikke set, at du også har fået købt den. Jeg mindes at den var ret svær at finde online – derfor blev jeg jo også nødt til at nuppe den, nu hvor den var i butikken. L´bask er også et godt (men farligt) sted at shoppe.
Har du fundet ud af om det bliver dåbskjolen? Den er jo megafin, men ja, tynd i stoffet og lidt gennemsigtig.
Jeg tror det bliver dåbskjolen:-)
Skal lige have prøvet den med tights og tank under. Og så selvfølgelig med Manoloerne til.
Jeg er faktisk lidt skuffet over at den er SÅ tynd. Synes godt man kunne forvente anderledes med den pris. Men det er måske bare mig!