Jeg sidder og prøver at få styr på familiens julegaver. Kæresten har nemlig taget fri på fredag, og har allernådigst lovet at hjælpe med julegaveindkøbene, hvis jeg til gengæld lovede at have besluttet hjemmefra, hvad de forskellige skal have. Så jeg sidder og skriver butik + ønske ned på en seddel, så vi kan tage den direkte rute rundt i butikkerne på fredag. Mænd, altså!!
Nu skal jeg bare lige finde ud af, hvad jeg skal give kæresten. Han har fødselsdag på lørdag, så der skal altså findes hele 2 gaver til ham de næste 14 dage. Hvad køber I til jeres mand/kæreste/far?


Mænd er de værste at finde på gaver til!
Min får Star Wars 'samlede værker' på blu-ray og en top gear vægkalender.
Åh, jeg kan heller ikke finde på noget til min kærestemand. Han fik hørebobber i fødselsdagsgave igår, men til jul er jeg lost.
hvor er din smukke bluse fra?
Den er fra Part Two – købt i sommers.