Jeg fik svigermor til at se efter Sofia under hendes middagslur idag, og kunne derfor tilsnige mig 1 ½ time for mig selv. Friheden blev brugt på at bytte en enkelt julegave, samt udsalgsshoppe lidt. Jeg opgav dog de gode tilbud for der var sort af mennesker i næsten alle butikker. Så det blev kun til et kort besøg i Vero Moda, hvor denne strik kom med hjem. Mange af mine bluser er snart så medtagede af amning, babygylp og -savl at de ikke kan bruges når jeg starter på job igen, så der må lidt nyt til.
Strikken kostede vist kun 129 kr og kunne også fås i en blålig farvekombination.



Hvor er den bare flot 🙂