Det lille myr har fået smag for agurkestænger, og svinede tidligere sig selv, stolen og hele køkkengulvet til med savl og madrester. Hun vil nemlig helst selv holde maden, og det er altså noget værre svineri, når man stadig ikke har 100% styr på sine armbevægelser. Eller i hvert fald når det er så svært at styre en glat agurk;-)
Hun stak i et skrig hver gang agurken røg på gulvet, så madlavningen tog lidt længere tid end normalt. Men jeg nyder bare at hun er så interesseret i almindelig mad. For det næste skridt er vel rugbrødsmadder?! Det er slet ikke til at forstå at min lille tøs er blevet så stor, at hun kan spise (næsten) lige som os andre. Selvom jeg ikke kommer til at savne amningen, så er det alligevel lidt vemodigt at man ikke på samme måde kan nyde sin lille pige, mens hun er dybt optaget af at spise ved mig. For det sidste halve år har jeg godt nok fået mange timer til at gå med bare at studere hver en detalje ved mit lille mirakel.
hold da op.. nu begynder hun da at ligne dig..smuk lille prinsesse!! er vild med de store gavtyv blå øjne 🙂
Folk kalder hende mini-Tine, så der må jo være noget om det. Men det er altid svært at se selv.
Ja, det store blå øjne kommer man vist ikke uden om:-)
Synes altså at det var i går du fik hende. Hvor er der sket meget 🙂
Ja, tiden går så hurtigt!!