Nyt hår

25.09.2012 af: Tine Kategori: Dagens, Hår

Jeg kunne efterhånden prale af noget af en udgroning, og ret slidte spidser, og derfor måtte jeg er tur forbi min søsters salon for at få rettet op på skaderne.

I april fik jeg klippet en del af længden, og selvom jeg har været rigtig glad for den kortere frisure, så er det nu dejligt ind imellem at kunne samle håret i en hestehale. Jeg tror især det bliver nødvendigt om nogle måneder, hvor jeg nok ikke får meget tid til at glatte og fønne med 2 små børn. Så håret er altså blevet lidt længere igen.

På farvefronten gav jeg min søster frie hænder, og hun valgte en helfarve, og nogle sandfarvede reflekser rundt omkring. Jeg plejer at få lyse striber, så helfarven var lidt af en udfordring for mig. Men jeg synes reflekserne giver et fint spil i håret. Og så er det fint at det er blevet lidt mørkere (og mere lig med naturlige hårfarve) her op til vinter.

Jeg undskylder på forhånd fjæs-billederne, men det er næsten nødvendigt for at vise håret rigtigt;-)

Print Friendly, PDF & Email

10 thoughts on “Nyt hår

  1. Hvor er det fint til dig 🙂
    Undrer mig dog lidt over du både har mod til at bruge neglelak og hårfarve når du er gravid. Har du fundet noget der er mindre sundhedsfarligt? For så liver jeg da nysgerrig…

    • Tak tak…

      Jeg er ikke en fanatisk gravid, og vælger at beholde nogle ting i mit liv trods voksende mave. Blandt andet sporadisk lakering af neglene og en hårfarve i ny og næ. Hårfarven, Inoa, er dog uden ammoniak, men derimod baseret på en oliebaseret formel. Dvs ingen farlige dampe for hverken mig, baby, frisør eller miljø.

      Lidt i samme boldgade vælger jeg også at spise sushi i begrænsede mængder, selvom jeg ved at nogle gravide slet ikke rører det. Jeg tror på at man ved en sund tilgang til tingene, kan tillade sig det meste under graviditet.

      Men ovenstående er jo et spørgsmål om overbevisning og temperament. Man skal gøre, hvad man selv har det bedst med. Og hvis det er ikke at farve håret, lakere negle eller spise sushi, så er det det, man skal gøre:-)

      Men for lige at svare på dit spørgsmål, så skulle Inoa farverne være mindre sundhedsskadelige end almindelige hårfarver. Så der findes alternativer, når man gerne vil skåne sin krop, men samtidig gerne vil blive ved med at farve hår under graviditet. Og jeg bilder mig ind at det også gør sig gældende med neglelak. For det er jo også muligt at finde hudplejeprodukter uden parabener. Så mon ikke det er bare med at lede:-)

  2. Hej 🙂
    Super fint hår – det klæder dig 🙂 Jeg skal lige høre – er din søsters salon økologisk? Jeg trænger nemlig sådan til at få farvet mit hår, men jeg har en lille dreng på 2 uger som jeg ammer, så jeg ved ikke rigtig om jeg kan få mig til det… Men kunne det blive gjort med god samvittighed, så er det jo noget andet, og det kunne jo være rart at føle sig bare lidt pæn inden dåben… 🙂
    Mvh. Sus

    • Mange tak.

      Salonen er ikke økologisk, men de farver med Inoa farver, som er baseret på en oliebaseret formel uden ammoniak. Og så er produkterne fra Davines, som er miljøvenligt og baseret på genanvendelig energiressourcer samt ISO 9001 certificeret.
      Så der er altså tænkt over at det vi putter i håret, skal være så skånsomt som muligt.

      Jeg har ingen skrupler ved at farve hår når farven er uden den skadelige ammoniak, men det er jo et temperamentsspørgsmål. Kan sagtens forstå at du gerne vil være pæn til dåben:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier