For præcis 3 år siden, nogenlunde ved denne tid, mødte jeg for første gang den mand, som skulle vise sig at blive min elskede og far til mine børn.
Jeg har fortalt historien før, men den er lidt usædvanlig, så den kan godt tåle en genfortælling. Der er sikkert også kommet nye læsere til, så here goes…
En dag fik jeg helt uopfordret ovenstående mail af min gode veninde. Først var jeg en anelse betænkelig ved situationen, men besluttede mig så for at springe ud i det. For hvem vil ikke gerne møde en sød fyr?!
Første date gik rigtigt godt. Vi startede med en gårtur rundt i Odense, og efter lidt god mad på en hyggelig restaurant, vinkede vi pænt farvel til hinanden. En uges tid efter, snakkede vi i telefon sammen, og vi aftale at anden date skulle foregå hos mig. Vi lavede sushi sammen, og hyggede os helt vildt. Så tredjde date var jo nærmest uundgåelig:-)… og ja, så har vi været sammen lige siden.
Lynet slog ned, og allerede 3 måneder efter vores første møde, tog vi på ferie sammen til Egypten. Og nu 3 år efter, så venter vi vores andet barn. Er det gået hurtigt? Ja, meget!! Men det var det helt rigtige, og det har jeg ikke været et sekund i tvivl om!!
Det er dejligt med sådanne kærlighedshistorier! 🙂
Jeg er i hvert fald en sucker for dem – og især for vores, selvfølgelig:-)!
Arh, en fin email og godt at du sagde ja. Det er en rigtig god historie, så vi kan vist sagtens tåle at høre den igen om et år 😉 Sjovt at se tilbage og se på hvor meget der er sket på bare 3 år. STORT tillykke med årsdagen! (PS. Var der ikke også noget med at I skulle giftes??) 🙂
Mange tak, Ann!
Jo, vi har ring på fingrene, men bryllup er vist udsat på ubestemt tid pga. Graviditeter;-).
Det kan jeg faktisk godt forstå – et bryllup løber heller ingen vegne 🙂
Nej, heldigvis. Selvom mit største ønske er at blive min kærestes kone, så ændrer det jo principielt ingenting at få papirer på hinanden.