Glucosebelastning

07.11.2012 af: Tine Kategori: Graviditet

Når man er gravid skal man have lavet en glucosebelastning for at udelukke graviditetssukkersyge, hvis man falder inden for nedenstående kategorier:

  • BMI over 27
  • Sukkersyge i familien
  • Sukkersyge i tidligere graviditet
  • Sukker i urinen
  • Har født et barn med en vægt over 4500 g

Mit BMI er over 27, og derfor var jeg i fredags forbi sygehuset for at få lavet testen. Testen foregår ved at man møder op fastende og skal drikke ca. 250 ml vand med druesukker. Tit er det tilsat lidt citron for at det ikke skal blive for sødt. For det er altså ret sødt. Lidt lige som meget koncentreret saftevand. Så det er ikke det mest velsmagende, men jeg synes heller ikke det er ubehageligt at drikke på nogle måder. Det skal bare ned.

Når man har drukket sukkervandet, venter der 2 timers tidsfordriv. Man skal nemlig bare vente. Men må ikke gå en lille tur, tage sig en lur eller lave andre spændende ting. Jeg havde heldigivis bog og iPad med og derfor gik timerne rimeligt hurtigt. Men det kan altså være lang tid at sidde på en stol, som jeg gjorde denne gang, hvor jeg blev tjekket i Nyborg. I sidste graviditet blev jeg tjekket i Svendborg, og dér fik jeg en “tandlægestol” at sidde i. Den var trods alt lidt mere behagelig end en gammel træstol.

Når de 2 timer er gået, får man et lille prik i hver øreflip for at få taget en blodprøve. Og så måles ens blodsukker. Hvis det er under 10, så kan man jo hjem med fred i sindet. Mit var 5,7, så her var der ingen fare på færde. Det troede jeg nu heller ikke, for i sidste graviditet lå det på 6, så det skulle være underligt, hvis det havde ændret sig. Og samtidig har jeg indtil videre kun taget lige under 5 kg på. Og det er jo ganske pænt, når nu der kun er 9 uger tilbage af min graviditet.

Jeg fik svar på blodprøven med det samme, men jeg kan læse mig til at det er meget forskelligt fra sygehus til sygehus. Dog forstår jeg ikke hvis det skulle tage tid at måle ens blodsukker. For det er jo ret lige til.

Print Friendly, PDF & Email

3 thoughts on “Glucosebelastning

  1. Jeg blev også ret overrasket over hvor forskelligt det foregår fra hospital til hospital – og jeg sad også på en helt almindelig stol, men der var heldigvis en skammel til mine ben, så det hjalp pænt meget 🙂 men sådan en tandlægestol ville ikke have været af vejen 😀

    Hvor er du altså god, jeg har taget mere på end jeg havde forventet – men heldigvis ikke voldsomt meget!

    – Maj 😀

    • Jeg er jo overvægtig i forvejen, og skulle helst ikke tage for meget på. Så de 5 kg er ok. Håber på at holde mig på 8 kg denne gang, men frygter lidt for al julemaden. Den vil jeg sgu ikke gå glip af bare for at undgå et par kilo;-) De ryger jo heldigvis igen efter fødslen.

  2. Pingback: Scanning uge 31

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier