I mandags annoncerede kæresten at han ville være prof pokerspiller. Ved faktisk ikke hvor den kom fra, for man skulle da tro, at dagens grove hjemmerøveri hos en af landets pokerspillere ville have afskrækket ham. Men det satte åbenbart en masse drømmerier igang i stedet for.
Hans udmelding fik mig til at tænke lidt over det der med at gemme sig bag en identitet. Går de fleste af os i virkeligheden ikke og laver noget af pligt? Og ikke så meget af lyst?
Selvom jeg er glad for mit job, så er det da nok ikke det, jeg ville vælge, hvis jeg ikke skulle tænke på familie, penge, tid og fremtid. Da jeg var lille drømte jeg om at blive glaspuster, og selvom det ikke er min drøm idag, så tænker jeg da stadig på at skifte spor nogle gange. Lave noget helt andet end det, jeg har uddannet mig til. Måske er det en meget normal tanke når man får en identitet som mor, eller oplever andre skelsættende ting i ens liv?! Jeg kan i hvert fald mærke at mine prioriteter har ændret sig. Nu gælder det jo bare om at komme hurtigt hjem så jeg kan nyde et par timer med min dejlige datter inden hun skal i seng.
Er jeg den eneste, der har det sådan? Skal man følge nogle bestemte regler – som i poker – eller kan man lave sine egne?
Mon ikke vi alle sammen har en lille drøm om at leve fuldstændig efter vores egne regler og drømme? Jeg synes ihvertfald at du har ret i at det på en måde kræver en ny identitet at forberede sig på rollen som mor – eller ihvertfald at man tager de muligheder man har skabt for sig selv op til revision inden man bringer et helt nyt menneske ind midt i det hele 🙂
Nogle dage kan jeg i hvert fald godt tænke at der skal ske noget helt andet, end det jeg laver nu. Men til gengæld skal der nok også meget til før jeg tør springe ud i noget nyt.
Ej, hvor vildt! Det ville jeg tro, at en bankmand aldrig kunne finde på?!
Da jeg var barn ville jeg gerne være konditor, men i stedet valgte jeg at tage 2 mere eller mindre ubrugelige uddannelser… og ville igen ønske at jeg havde valgt at være konditor. Jo, jeg ville nok være ved at kaste op over at lave 100 kager med Cars og Hello Kitty 😉 Jeg håber dog stadig at kunne gøre lidt ved min drøm en dag, men har ikke rigtig modet (eller midlerne) til det
Nej vel!! Man skulle tro at han var mere forsigtig. Men faktisk stod valget mellem at blive bankmand eller at blive pædagog. Så det er jo også noget af et spring. Så det viser jo bare at det der med at vælge retning, kan være ret så svært.
Du ville jo være eminent som konditor. Jeg krydser fingre for at du en dag kan udleve din drøm. I mellemtiden nyder jeg bare alle dine kreationer:-)