Bluse fra H&M, strik fra Primark, bukser fra H&M Mama og sko fra Ebay
Igår var vi til julehygge i lillefisens vuggestue. Der var gløgg, æbleskiver, julemand og dansen om udendørs juletræ i lange baner. Heldigvis var det jo den flotteste frostklare dag, så det var virkelig dejligt at være uden for. Så da vi kom hjem måtte dagens foreviges i det skønne solskinsvejr.
Som I kan se er maven ved at være ret stor. Ja, faktisk bliver den nok ikke meget større, for lige om lidt burde den synke ned og give lidt mere plads til at jeg kan bevæge mig. Lige for tiden er det en kamp at bukke mig for fx at binde sko eller samle legetøj op. Jeg taber simpelthen vejret fordi alt trykker. Så jeg glæder mig til at ham junior falder lidt ned i bækkenet, så jeg igen kan lave bare lidt uden at blive forpustet. Jeg var jo nærmest ved at falde død om da vi skulle løbe rundt på vuggestuens legeplads og synge “nu er det jul igen”. Skræmmende!!
Husk at deltage i den første julekonkurrence, hvor du kan vinde et fedt Geneva ur fra Urkompagniet


Hvor er du fin, og sikke en lækker stribet sag du har på:) Det er bare sådan en lettelse, når maven synker og baby ligger sig klar. Pludselig kan man trække vejret igen;) Held og lykke med den sidste tid:):) Glæder mig til at følge dig – også som mor til 2:)
Strikken er jeg så glad for. Desværre begynder den at blive fnulret under armene, men den får lov til at overleve:-)
Glæder mig virkelig til at kunne trække vejret ordentligt igen! Det er altså belastende med al den trykken på lunger, mavesæk osv.