I torsdags blev jeg ringet op af Sofias vuggestue. De havde haft svært ved at trøste hende hele dagen, og hun havde generelt bare været pylret og utilfreds. Så de mente at hun havde brug for lidt (mere) tid hjemme. Sådan en kommentar slår rigtigt hårdt. Især fordi vi bruger al ledig tid med vores børn. Men jeg skal da være den første til at indrømme at der selvfølgelig er blevet mindre alenetid med hende efter Anton kom til verden. Og vores hverdag har nok været lidt på hans præmisser. Sådan er det jo så længe, man ammer. Så kræver det lidt planlægning, og jeg har ikke kunne være væk fra ham. Så pinsen kom til at stå i Sofias tegn.
Det første hun siger, når hun slår øjnene op om morgenen er ‘ud lege’. Hun eeeeelsker at lege i haven, så det gjorde vi til den helt store guldmedalje. Højdepunkter var græsslåning med far. Hun holdt ham i hånden hele vejen rundt;-)
Anton var også med, og han kiggede på alle tingene med meget store øjne. Han betragter virkelig sin storesøster, og det er så tydeligt at han gerne vil kommunikere med hende. Så de hyggede i barnevognen, mens vi trillede lidt rundt i haven.
Mens Anton sov og far løb en tur, var det tid til lidt Teletubbies. Hun er ellers ikke ret interesseret i TV’et, men hun sad vist stille i hele 5 minutter. Bemærk dukken i stolen ved siden af. Den er et hit for tiden, og bliver kørt rundt i dukkevogn, får skiftet ble og får mad fra legekøkkenet. Så sjovt at observere.
Der blev hygget med hjemmebagte boller.
Da børnene var puttet stod den på små hjemmebagte pandekager med nye jordbær og vaniljecreme. Mums!






