Da Sofia fyldte 2 år sidste lørdag, var jeg hoppet i et af mine feriefund. Nemlig en kjole fra Bestsellers nye mærke til pluspiger, Junarose. Jeg kendte ikke til mærket før jeg stødte på det i en butik i Nakskov, men kan se at de lige har åbnet op for deres webshop. Og de har faktisk mange fine sager. Tøjet starter fra str 42, og det betyder at jeg er en str s i deres mærke. Det er da meget fedt;-)
Kjolen var egentlig købt til min fars 60 års fødselsdag først i september, men jeg måtte lige prøve den af først. Og den bestod testen, for den er super behagelig at have på. Og så er den lidt festlig med slæbet og den åbne ryg. Sidstenævnte er desværre ikke så tydelig på billedet, men kjolen bliver bundet i ryggen med et bånd. Så fint!
Normalt ville jeg ikke have klip klappere på, men jeg rendte rundt som en stukken gris hele dagen, så det var lige, hvad mine fødder kunne klare.





hvor er du smuk!
Ej tak.. Hvor er du sød! 🙂
Pingback: Junarose Dress – Again