Da vi var i sommerhus i Søndervig i april måned, lurede jeg lidt på et par Ilse Jacobsen flip flops i en af de lokale butikker. Men ungerne og mændene var utålmodige, så jeg havde ikke tid til at prøve dem den gang:-). I denne uge er de dog på tilbud i Bilka, og jeg måtte derfor ud og få stillet min nysgerrighed. Jeg mangler nemlig tit et par pænere flip flops end mine Havaianas – altså nogle jeg også kan tage på på arbejdet i en snæver vending.
De findes i et utal af farver, men jeg valgte den guldfarvede. De er ret bløde i gummiet, og derfor meget behagelige at have på. Man skal dog lige vænne sig lidt til strukturen i sålen, for den er meget noprede. De koster 129 kr. i Bilka. Normalprisen er vist 150 kr.
Jeg er på vej ud af døren, da jeg skal være til udendørs cross fit om lidt. Ungerne er lige blevet puttet, og nu står den på mor-tid! Onsdagene er lidt hektiske, og jeg er sgu nærmest ved at opgive hver uge, men det er så dejligt når jeg sidder i min sofa kl. 21.15 og har dyrket motion. Så glemmer man lidt at man har været på siden i morges kl. 6!



