

Bluse fra 2nd Day, jeans fra Junarose, blazer fra Primark, støvler fra Belmonte. bangle fra ByBiehl og ur fra Guess
Mandagen er blevet brugt på møde med en samarbejdspartner i Midtjylland samt gymnastik med Sofia. Selvom jeg var hjemme fra møde allerede kl. 13.30 og kunne sætte mig med pc’en i sofaen inden afhentning af unger, så synes jeg dagen har været lang. Jeg har i hvert fald været mere end normalt træt. Egentlig mærkeligt når weekenden har været ren luksus på sove-længe-fronten. Lørdag nærmede klokken sig 7, og søndag var den næsten 7.30. Men min krop kan nok ikke finde ud af at sove så længe, efter at have været oppe ved seks tiden de sidste tre år. Sådan føles det i hvert fald:-)
Mit hår trænger til en gevaldig omgang, men min søster har jo næsten lige født og har besluttet ikke at ordne hår i hendes barsel. Og det gælder også mit. Så jeg skal lige finde ud af, hvad jeg så gør?! Hun er jo klart den bedste (og eneste?) til at klippe og farve, men på den anden side, så kan jeg ikke vente +6 måneder med at blive klippet og farvet. Jeg nærmer mig nemlig fire måneder med farve og jeg er ikke blevet klippet i tæt på et år. Håret skulle jo gro til brylluppet. Jeg har selvfølgelig fået klippet spidser, men det trænger til at blive klippet lidt i frisure. Selvom jeg har fint hår, så har jeg nemlig meget af det. Så jeg render rundt med en tung manke, som bliver lidt flad på toppen, hvis der ikke blive lettet i den.

