Det er snart tid til at give ungerne hjemmesko på i vuggestue og børnehave. Faktisk har Sofia ind til videre bare brugt sine sandaler fra i sommers, men de er så voldsomme at have på, når de leger vilde lege. Jeg kunne i hvert fald ikke tænke mig at få en finger i klemme under en pudekamp! Så jeg er på udkig efter et par pæne, ikke for dyre, indesko til begge unger. Sofia har før haft nogle fra Fuzzies, som vi var rigtigt glade for. De gav den helt rigtige støtte og varme til små børnefødder. Denne gang har jeg fundet nogle i afdelingen for børnesko fra Small Fashion. De er fra Pom Pom, og har efter min mening den vigtigste feature ved et par indesko. Nemlig en skridsikker gummisål. Jeg ser tit børn, der skøjter rundt i deres hjemmesko, fordi de er glatte i bunden. Det duer jo ikke når de også skal kunne løbe rundt og lege indendørs. Vigtigt er også, at de er lette for barnet at tage på. I børnehaven stilles der jo krav om at man selv prøver at tage sko og tøj af og på, og samtidig vil Sofia også gerne selv. Det hører jo lige som 3 års alderen til. Anton kan endnu ikke selv, men det er trods alt lettere for små fingre med en velcro åbning end en elastik eller en snøre i vristen.
Sofia ville elske de ballerina-lignende hjemmesko. Hun har efterhånden en mening om alt tøj og sko, så det er vigtigt at finde noget, som passer damen. For tiden er hun helt skudt i Gurli Gris og Hello Kitty, men det kan hun jo heldigvis ikke have på hele tiden!
Anton ville se super cool ud i de grå leopard. Kan lige se ham stavre rundt i dem mens han råber af de andre børn. Det har han nemlig fundet ud af, hvordan man gør!
Kan I anbefale nogle hjemmesko?
Indlægget er lavet i samarbejde med Small Fashion



Hej Tine.
Jeg har lige købt de grå leopard fra Pom Pom til Sally, og de er super gode! Molly har altid haft skind sutsko fra Bundgaard, men har i pr fået et par leopard ballerina sutsko fra Sofie Schnoor. Så kan de forhåbentlig også bruges som fine sko til jul og nytår
Hej Maria
Jeg tænker nemlig også at sutsko gerne må være lidt pæne så de kan bruges til indendørs arrangementer. Sidste år fik Sofia et par fra Petit by Sofia Schnoor, men alt glimmeret røg af. Men pasformen var super god.
Hvordan er Pom Pom i størrelsen og bredden?