Hvad mere kan jeg bede om når jeg endelig får taget mig sammen til at tage udendørs outfit-billeder? Søndag formiddag, inden turen gik til Odense efter sidste lørdags bryllup, nåede manden og jeg en lille gåtur ned til stranden ved Dronningmølle. Vejret var helt efterårsdiset, men alligevel fornemmer man den smukke udsigt. Og efterårets farver er på deres smukkeste.
Blusen er ny. Indkøbt på London-turen for en måneds tiden siden. Den er egentlig lidt for kold til årstiden, men hvad gør man ikke for blonder? Den anden dag havde jeg den faktisk på på jobbet. Dog en med en lækker strik ud over.




