Kategoriarkiv: Baby

Ice Ice, Baby

01.06.2013 af: Tine Kategori: Baby, Lykken er, Snik snak

image

Håber I nyder varmen. Vi gør i hvert fald i fulde drag. Sofia har nydt sin første pindis – med stor fornøjelse. Hun kunne dog ikke rigtigt finde ud af at bide uden om pinden, men med lidt hjælp fra mor gik det.

Jeg har fået for meget sol og drukket for lidt væske, så jeg sidder med en hamrende hovedpine. Ellers ikke noget, jeg normalt har. Men det skal vel give bagslag at dyrke motion, stege i solen, og glemme den vigtige væske. Jeg ammer jo stadig, så der ryger nok mere væske på den konto end man lige tror. Anton er nemlig også ekstra tørstig i disse dage. Igår fik han lov til at sutte på et jordbær. Det vakte stor lykke. Tænker det må være dejligt svalt i munden med sådan et sødt jordbær.

Kjole fra Pure Baby

31.05.2013 af: Tine Kategori: Baby, Nyt

 

Sofia har været så heldig at få en kjole af Pure Baby. En rigtig sommerlig en med blomster og slå-om effekt. Kjolen er fra det danske mærke Serendipity, som laver økologisk tøj til piger og drenge. Ja, faktisk sælger Pure Baby kun økologiske ting og babytøj , og jeg kan varmt anbefale fx deres uld/silke ammeindlæg. Nu fik jeg jo en vinterbaby denne gang, og jeg gik derfor med uldindlæg det første lange stykke tid for at undgå brystbetændelse. Det skulle nemlig være noget så smertefuldt. Og jeg undgik det heldigvis.

Jeg vil smutte til step fit. Dette indlæg bliver udgivet fra omklædningsrummet;-)

Adidas Neo

17.05.2013 af: Tine Kategori: Baby

Trods sine kun fire måneder har Anton allerede fået sine første par sko. Mine forældre var en tur på Mallorca for en måneds tid siden, og havde disse søde Adidas med hjem til ham. Han er stangsmart i dem:-). I disse dage er de dog for varme til ham. Han er en virkelig varm dreng, og der skal næsten ingenting til for at han sveder. Så han ruller rundt på legetæppet i bare tæer lige nu.

Sofia fik forresten et par røde Converse i samme ombæring og jeg glæder mig til at hun kan passe dem i løbet af sensommeren.

Vi skal selv til Mallorca om kort tid, og jeg håber på at kunne finde et par sneakers til mig selv. Jeg har jo rablet om New Balance, men har ikke købt nogle endnu. Så jeg håber at finde nogle dernede.

God fredag!

Glimt fra barnedåben

15.05.2013 af: Tine Kategori: Baby

 

Udeleg

09.05.2013 af: Tine Kategori: Baby, Hverdagens momenter

I går morges blev Sofia ked af det, da hun ikke kunne komme ud og lege før hun skulle i vuggestue. Hun misforstod nemlig, da jeg sagde til hende ‘at nu skulle vi ud’. Jeg mente selvfølgelig ud af døren, men hun forstod det som at vi skulle om i haven og lege. Noget som hun elsker. Og kan bruge flere timer på. Hun elsker sin sandkasse og at bygge sandslotte en masse. Og så rutsjer hun på sin lille rutsjebane. Allerbedst er det at kravle op og ned af stigen. Og gøre mor lidt nervøs, når man ‘vil selv’ 😉

I dag gik vi så i haven lige så snart Anton sov formiddagslur. Vejret var godt nok lidt gråt i gråt, men græsset skulle slås og ukrudtet skulle luges. For begge dele var ved at vokse os over hovedet. Sofia legede i sandkassens imens og hjalp også med at samle ukrudt i sin lille spand. Og så kiggede hun noget skeptisk på græsslåmaskinen. Til at starte med bakkede hun når den kom for tæt på, men til sidst hjalp hun far med at slå græsset.

Sofia er i regntøj fra Ocean4kids (Besøg Ocean4kids her) som hun var så heldig at få i gave for et par uger siden. Sættet er todelt, hvilket er eneste mulighed i min verden. For så kan man fx bare nøjes med jakken, når man går til og fra bilen om morgenen. Bukserne er med seler, hvilket er rart, så de små poder ikke skiller på midten og kommer til at fryse. Ligeledes er det vigtigt med elastik i linning og ærmer. Og det er der i dette sæt, som fås i et utal af farver.

Har i været i haven i miniferien?

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier