Mig & motion

09.11.2010 af: Tine Kategori: Ikke kategoriseret

Jeg overholder min aftale med mig selv om at dyrke mere motion, og kom for 1 times tid siden hjem fra dagens løbetur.
Det blev til en lille tur på 2,5 km, men det er trods alt bedre end ingenting. Jeg er nemlig så træt af at jeg ikke får dyrket nok motion, og VIL nu tabe nogle af kæreste-kiloene.

Min udfordring er, at jeg er flyttet 17 km væk fra mit motionscenter, hvor jeg ellers flere gange om ugen gik til step, aerobic eller zumba. Ydermere ligger motionscentret i den stik modsatte retning af både hjem og job, så jeg kommer simpelthen ikke derind. Meldte mig ud for 1 måned siden, og har nu sat min lid til løbeture. Kan nemlig ikke rigtigt finde et nyt center i lokalområdet, som passer mine behov.

Kæresten er heldigvis rigtig sød ved mig, og vil gerne løbe sammen med mig – også selvom jeg er meget langsommere end ham:-)

Men phew, hvor er det hårdt at komme uden for døren, når mørket allerede er brudt frem, når jeg kommer hjem fra job!! Om lidt lander jeg i sofaen, som står klar efter jeg lå på den igår:-)

Print Friendly, PDF & Email

5 thoughts on “Mig & motion

  1. Dette indlæg kunne næsten være skrevet af mig – jeg er også, som du ved, begyndt at løbe.

    Jeg meldte mig også ud af fitness centret, dog ikke pga. afstanden, men fordi jeg aldrig kom derned, bl.a. fordi min all-time-favorite instruktør stoppede og så var jeg kørt lidt træt i det.

    Ja, for hulan det er svært at komme afsted i mørket, og når det blæser og regner osv.

    Jeg har været småsyg i 3 uger nu og været på ferie, så jeg har desværre indstillet løbeturene for en stund. Jeg vil gerne have min hals helt i orden, inden jeg tager af sted igen, vil gerne kunne trække vejret når jeg løber, men for søren, det er en dejlig fornemmelse, når man HAR løbet – og den følelse tror jeg bare man skal tænke på, når man står inde i varmen og snører løbeskoene.

    Jeg hepper på dig! Og så er det da fedt at din kæreste løber med. Det må gøre det lidt lettere.

    Forresten, du er ikke den eneste med en "sofahule", jeg har næsten én magen til, med tæppe og pude der er klar fra dag til dag.. 😉

    /A

  2. Jeg synes, det er vildt imponerende, at du overhovedet kommer afsted efter arbejde. Og så er 2,5 km altså heller ikke småting!

    Good on you, keep up the good work 🙂

  3. I er simpelthen for dejlige!!

    Jeg var meget tæt på at springe løbeturen over igår, men prøvede at huske mig selv på, hvor godt jeg ville have det bagefter.

    Under løbeturen var jeg en rigtig piveskid. Kæresten måtte høre på alt mit brok om kulde, sidesting, dårlige knæ og alt muligt andet. Men jeg kom igennem, og jeg nåede faktisk at nyde den kolde novemberluft og stilheden på de fynske veje.

    Dejligt at I hepper på mig. Det betyder rigtigt meget:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier