On Holiday Abroad

03.06.2011 af: Tine Kategori: Ikke kategoriseret

Jeg har de sidste par dage tilbragt det meste af min tid med at dyppe den voksende mave i denne 30 grader varme pool. Kæresten og jeg trak nemlig stikket ud i onsdags, og drog lige over grænsen til Tyskland, hvor et hengemt hotel byder på den mest fantastiske spa-afdeling.

Foruden den opvarmede udendørs pool, kan man frit benytte en indendørs pool, boblebad, sauna, dampbad og meget andet.

Hotellet ligger tæt på Flensborg, og vi nåede derfor også lidt tysk shopping. Desværre er deres udbud af ventetøj lige så ringe som det danske, så der blev kun shoppet til kæresten og lillepigen.

Hotelopholdet var forresten købt gennem Sweetdeal, og vi betalte ca. 1400 kr. for overnatning i en suite, 4 retters gourmetmiddag, morgenmadsbrunch, frokost på udtjekningsdagen og et gavekort på 50 kr. til en af de mange grænsebutikker. En meget fair pris for et super ophold!

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier