Vi kæmper i det lille hjem. På 3. uge står lillefisen sindssygt tidligt op. Hun har ellers altid været god til at sove, men pludselig står der ikke mere end 4:et eller andet eller 5:noget på vækkeuret. Samtidig er hun svær at putte om aftenen. Oveni job start er det ret hårdt, så mit overskud kan ligge på et meget lille sted.
Men vi kæmper videre og håber at det kun er en fase:-). Jeg kan vel også bare få min søvn, når jeg bliver gammel.
Der er fyldt med faser i de små pus’ liv – og man kan jo håbe, at denne er én af de korte 🙂
Min ene søn har altid vågnet meget meget tidligt, men nu er han heldigvis så stor, at han bare selv står op 😉
Jeg bliver i hvert fald ved med at sige til mig selv: “Det er en fase, det er en fase” 🙂
For puha, det er godt nok hårdt at stå så tidligt op HVER dag!