Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Mamalicious

03.09.2012 af: Tine Kategori: Graviditet, Inspiration

Jeg tror alle gravide kender Mamalicious, som efter min mening laver rigtigt fint Graviditetstøj. Jeg har faktisk allerede bestilt noget derfra og holder nu øje med deres nye Vintermode, som lægges på hylderne fra september og frem til december. Selvom jeg ved, at jeg kun bruger ventetøjet i en kort periode, så vil jeg gerne bruge lidt penge på nyt tøj under min graviditet. Jeg bruger trods alt størstedelen af min tid påklædt, og det er vigtigt for mig at tøjet sidder godt, ikke strammer nogle steder, og så at det ser godt ud selvfølgelig!!

Det jeg godt kan li’ ved Mamalicious er, at de både laver godt basistøj som stretch jeans, sømløse toppe og lette kjoler, men også laver kollektioner, så man trods voksende mave kan følge den nuværende mode, de farver og de trends, som Bestsellers øvrige kollektioner fokuserer på. Fx ser jeg en fin rød tråd til Vero Modas tøj, som jeg normalt går i når maven ikke er stor. Den lille jakke på første billede er jo nærmest magen til den jakke, som jeg købte her.

Der kommer to kollektioner fra Mamalicious:

Sep./okt. kollektionens tema er ”back to nature”. Farverne er et gråtonet mix tilsat gløden fra gule farver for at varme op i vintermørket. Detaljerne er ligeledes inspireret af naturen, så i denne kollektion vil man også se dyreprint, kunstig pels, groft strik og lign. Jeg har øje på et par virkelig fede slim jeans med snake print. Tror måske jeg bliver nødt til at bestille dem hjem:-)

Okt./nov./dec. kollektionens tema er ”night reflection”. Farverne består primært af støvet rosa og creme mixed med luksuriøst sort og lidt sølv. Kollektionen lægger op til et komplet party outfit, som kan bruges til både jule månederne og nytår. Det er vist her jeg skal finde mit jule-/nytårslook. Jeg VIL se godt ud på billederne, når jeg kigger tilbage om nogle år, så jeg har besluttet mig for at tage pænt tøj på på trods af at jeg er rigtigt meget højgravid på det tidspunkt. Ja, faktisk kunne jeg godt have født dér. Men lad os håbe at blop bliver indenbords, så jeg kan fejre jul og nytår i fred;-)

Bruger I penge på tøj til jer selv under graviditeten? Og tænker I over at I gerne vil følge moden, eller er det fuldstændig lige meget i de 9 mdr. graviditeten står på?

Indlægget er sponsoreret
Print Friendly

2 thoughts on “Mamalicious

  1. Hvor er det perfekt jeg læser dette indlæg nu! Jeg venter selv en lille til januar og har længe været på udkig efter noget tøj der kan passe 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier