Vintertøj til de små: MINI A TURE

10.09.2012 af: Tine Kategori: Baby, Inspiration

I vejrudsigten igår aftes så jeg til min gru at efteråret er ved at komme. Det gav mig en anelse sved på panden, for jeg har intet (som i absolut intet) passende efterårstøj til lillefisen. Hun har indtil videre levet i tynde bomulds- og fleecejakker udendørs, og det har været mere end rigeligt. Men jeg kan jo godt se at de ikke kan klare de temperaturer på 12-15 grader, som termometeret skal til at vise. Og de kan især ikke klare, hvis der skulle komme lidt vand fra oven samtidig.

Heldigvis kom Small Fashion mig til undsætning. De har nemlig gode priser på MINI A TURE børnetøj. MINI A TURE er faktisk et af de mærker, som vi er glade for hjemme hos os. Lillefisen fik en bluse af farmor for snart 6 måneder siden, og den holder stadig form og farve på trods af adskillige vaske. Og så er størrelsen variabel, fordi der er en del stræk i den. Så den har altså holdt lige fra marts til nu. Det er der ikke meget andet tøj, der gør. Imponerende!!

Nå, men hvad skal jeg så skaffe for at have tøj til vinteren?!

Gummistøvler er et must her til efterår og vinter. Pasformen er rigtig vigtig for mig, for lillefisen skal trods alt trave rundt i dem i lang tid i vuggestuen. Hendes fødder skulle gerne holde mange år endnu, så jeg vægter plads og pasform højt.

Fleecedragten til at sove kommer vi nok ikke uden om. Siden Sofia var helt lille har hun sovet i heldragter, når de var koldt. Hun smider nemlig dynen af ude i barnevognen, og derfor skal hun have lidt varmt om benene, så hun ikke fryser.

En vind- og vandtæt vinterjakke med hætte er vel også på sin plads. Her er det vigtigt at jakken ikke er alt for lang, så hun ikke forsvinder i den. Hun skal jo helst kunne lege nogenlunde frit på legepladsen. Og rib ved ærmerne er alfa omega. For der bliver rodet i alt. Sand, blade og vandpytter. Så det skal helst holdes ude. Min søster har købt en i armygrøn til nevø, og den er virkelig lækker. Så den skal Sofia helt sikkert ha’!

Når det bliver rigtigt koldt skal der selvfølgelig en hue på hovedet. Den må ikke kradse og skal helst kunne lukkes ned om hagen. Ellers ender den med at rutsje rundt på hendes hårløse hoved:-)

Luffer kan man vel heller ikke undvære til vinter. Selvom jeg er næsten 100% sikker på at Sofia vil prøve at rive dem af, så snart hun får dem på, så skal hun da have nogle til når vi skal boltre os i sneen.

Flyverdragt er vel enhver mors mareridt. Især en førstgangmors. Jeg har ingen anelse om, hvad jeg skal kigge efter. Men jeg har hørt fra min svigerinde, at det ikke bliver nemmere med årene. Så jeg vælger at satse på nogle af de samme ting, som ved jakken. Vind- og vandtæthed, og om det er noget slidstærkt materiale, som kan holde til at blive brugt hver dag. Ligeledes har pædagogerne i vuggestuen bedt om at den er nogenlunde nem at give barnet på. Ok så:-)

Skulle I være lige så meget bagefter med indkøbene af jeres børn efterårs- og vintertøj, så har Small Fashion været så søde at give en rabatkode, som giver 20% bonus på kontoen ved næste køb. Det eneste man skal  gøre er at melde sig ind i kundeklubben og oplyse koden “blog” (med små bogstaver). Easy peasy!

Husk at deltage i min give away her!

Inlægget er sponsoreret

 

Print Friendly, PDF & Email

4 thoughts on “Vintertøj til de små: MINI A TURE

  1. Det må jeg nok sige – det er godt nok noget fint overtøj (jeg er også selv på udkig) og skal da klart fordi hjemmesiden 🙂

    • Jeg kendte faktisk ikke hjemmesiden før jeg blev introduceret til den i sidste uge – og jeg synes de har nogle ret fine bud på vintertøj til de små.

  2. Uh, det ser fint ud – det kunne godt være lige præcis den fleecedragt jeg mangler til den lille tøs, jeg venter til januar. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier