Love Love Love

06.11.2012 af: Tine Kategori: Lykken er, Snik snak

I dag er en helt speciel dag. Det er nemlig den dag, hvor jeg for 3 år siden, satte kryds i den lille ja-boks i brevet fra en sød fyr. Vi besluttede os for at blive ved med at flette fingre og spise uanstændige mængder af sushi sammen. Og vupti – nu er der gået 3 år.

Dagen er indtil videre blevet fejret med et ekstra langt godmorgen kys, god chokolade og en familie-romkugle. Men ellers kommer vi ikke til at gøre det store ud af det. Lige for tiden er hverdagen nemlig fyldt op med nedpakning til den snarlige flytning, arbejde og graviditet. Jeg må bare sande at mit overskud efterhånden kan ligge på et meget lille sted, og derfor er det nok meget smart ikke at lave de store armbevægelser. Men det behøver man jo heller ikke at gøre for at fejre kærligheden. Den lever tit bedst under intime forhold.

Vores skønne datter er selvfølgelig det ultimative bevis på vores kærlighed til hinanden, så derfor skulle I ikke snydes for et billede fra hendes første tid.

Print Friendly, PDF & Email

10 thoughts on “Love Love Love

  1. Tillykke med kærligheden:) og selvom I ikke har gjort ‘det store’, så lyder det nu ret hyggeligt med de små ekstra indslag I har fyldt ind med romkugle, chokolade og ekstra langt morgenkys;) Ofte synes jeg, at det er når man holder det ret enkelt, at det faktisk ender med at blive virkelig hyggeligt alligevel. Måske er det derfor jeg altid tænder stearinlysene, når vi spiser aftensmad. Det gør lige det ekstra.. 🙂
    TILLYKKE også med jeres datter:) og med baby på vej:)

  2. Åh Stort Tillykke med kærligheden 🙂 det var er godt sted at sætte kryds for 3 år siden 😉 Kender godt det med at tiden flyver, fatter heller ikke at det er 10 år siden jeg først mødte Manden, det føles hvertfald ikke som et årti siden!

    Jeg synes jo det er helt utroligt at du magter at være mor, gravid, kæreste, i arbejde OG flytte på samme tid… Jeg er kun gravid og i flytteprocess, og det er nok til at give mig forhøjet blodtryk – du er en Superheltinde! Håber din kæreste fortæller dig det ofte nok 😀

    – Maj 😀

    • Åh, Maj!! Du gav mig næsten helt tårer i øjnene. Jeg kæmper virkelig for tiden, så det er ikke helt let at være mig. Jeg har virkelig måtte indse at jeg ikke kan klare alt, og siger derfor nej til en hel masse ting, som jeg gerne ville deltage i. Men min krop er snart så træt, at jeg nogle dage ikke kan flytte benene om aftenen. Men der er jo ingen, der kan tage over for mig på mor-fronten, så jeg kniber ballerne sammen og klarer de sidste par måneder. Jeg skærer dog ned på alle andre ting for at være den bedste mor for min lille datter.

      Min kæreste er virkelig en stor hjælp. Han husker mig hver dag på at jeg klarer det godt, og han tager over alle de steder, hvor han kan:-)

      • Kære Tine, du fortjener alle de rosende ord jeg kan finde frem, jeg synes virkelig du er beundringsværdig! Jeg er selv virkelig blevet overrasket over hvor meget det har tæret på mine kræfter at være gravid, og har tvunget mig selv til at drosle meget ned – helt uden at have et barn og job! Jeg kan godt forstå at du er udmattet!

        Det glæder mig at din kæreste er så fantastisk – det har du fortjent, og jeg er ikke et sekund i tvivl om at du er en fantastisk mor til din datter 🙂

        – Maj 😀

        • Tak tak tak, for dine søde kommentarer.

          En graviditet er ikke bare “a walk in the park”, for det kan virkelig mærkes på kroppen. Beundrer virkelig dem, som gør det igen og igen uden gener:-)

  3. Et forsinket tillykke herfra 🙂 3 år kan flyve afsted. (Det kan 11 år nu også, skulle jeg hilse at sige!) Hehe. Håber I havde en fin aften, trods travlhed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier