Da jeg var til fødselsforberedelse for nogle uger siden, kom jeg i tanke om hvor mange spørgsmål jeg egentlig havde i mit hoved, da jeg nærmede mig fødslen sidste gang. Hvordan føltes en ve, hvordan skulle man håndtere dem derhjemme og hvornår var det egentlig tid til at tage på fødegangen? Synes faktisk det hele var lidt overvældende, fordi man jo ikke ved, hvad der venter en.
Så nu får I hele min historie op til turen til fødegangen.
Den dag, jeg rundede 40+4, var jeg ret ugidelig. Jeg sov det meste af dagen, og havde lidt kvalme. Dagene op til havde været fine, og jeg havde endda været til havefest dagen efter min termin. Men denne dag var ret anderledes – i hvert fald set i bakspejlet. For på selve dagen tænkte jeg ikke over at det kunne være begyndelsen på fødslen!
Sidst på eftermiddagen begyndte det at prime i mine hænder og fødder. Det føltes som om de begyndte at sove, og de blev også ret store, sikkert pga. vand. Dette skete mens jeg var i Bilka og Elgiganten med kæresten, så der var jo ikke andet for end at køre hjem og hvile. Vi endte med at spise en god bøf, fordi jordemoderen et par dage i forvejen havde sagt at det kunne være godt til at sætte fødslen igang. Det må være noget med proteinerne?!
Under maden havde jeg veer konstant, og de kom med ca. 7-8 minutters mellemrum. Tror de varede ca. 30-60 sekunder. Veerne føltes mest som mavepine eller mavekrampe. Altså en trækning ned over maven. Lidt lige som slemme menstruationssmerter. Hen under aftenen trak veerne dog om i lænden, og de blev også hyppigere og længere. Da vi kontaktede fødegangen ved midnatstid havde jeg veer hver 2-3 minut, og de varede ca. 1 minut. Veerne holdt jeg øje med via en app, contraction timer, og det var en super god hjælpe, da man så hurtigt kan fortælle fødegangen ens forløb.
Det meste af aftenen sad jeg på min pilatesbold. Her kunne jeg nemlig slappe bedst af, og læne mig ind over sofaen når veen kom. Og samtidig kunne jeg hoppe lidt op og ned, og rotere i mit underliv for at hjælpe med udvidelsen. Jeg kunne slet ikke holde ud at ligge på sofaen, så pilatesbolden bliver helt sikkert fundet frem igen til når lillebror melder sin ankomst.
Kæresten kunne ikke gøre meget andet end at få lidt hvile inden vi skulle afsted på fødegangen, men det var dejligt når han masserede min lænd. Eller bare lagde sine varme hænder på den. Faktisk har jeg fået fortalt at manden skal sørge for varmt vand og en klud (og så husk lige gummihandskerne, så han ikke brænder sig), som han kan putte på lænden, når veerne er værst. Den varme fornemmelse og skiftet mellem varmt og koldt, skulle virke smertelindrende. Eller i hvert fald tage noget af ens tanker væk fra smerterne.
Omkring midnat var mine veer så hyppige, og vi besluttede at tage på fødegangen. Og så begyndte hele fødselsforløbet ellers. Men den historie kræver vist sit eget indlæg!
Selvom veerne ikke var sjove, så glæder jeg mig til at opleve dem igen. For lige så ondt det gør mens det står på, lige så dejlige er pauserne mellem dem. Her var jeg i hvert fald helt smertefri. I hvert fald i optakten til fødslen.
Begge billeder er forresten fra selve dagen med veer. På det første billede er vi på vej ud af døren for at køre til fødegangen. Her har jeg haft veer i ca. 6 timer. Det sidste billede er fra om eftermiddagen – lige før veerne gik igang.
Selvom jeg slet ikke er i nærheden af at skulle have barn/børn, så må jeg indrømme, at det er super interessant at høre om, hvorledes det egentlig foregår 🙂
Også at du kan fortælle det, uden at det bliver en skræmme-historie.
Det er jeg glad for at høre. For selvom det gør ondt og er hårdt, så synes jeg på ingen måder det er skræmmende at få eller have børn. Det er til gengæld den mest fantastiske følelse ever!
Tak for denne beskrivelse – jeg synes også at det er mega svært at forestille sig som første-gangs gravid hvordan det hele forløber. Jeg synes godt nok at det lyder vildt at man skal have veer SÅ ofte før man kan tage på fødegangen – kan man ikke godt blive lidt bange for ikke at nå derhen?
Godt du kunne bruge det. Jeg var nemlig også helt på herrens mark første gang. Man ved jo helt naturligt nok ikke hvordan det skal føles.
Jeg tror faktisk de fleste tager på fødegangen for hurtigt. Og det gjorde jeg nok også. For jeg fødte faktisk først 18 timer efter min ankomst til fødegangen. Men som dig tænkte jeg også at nu måtte det være tid til at køre. Man vil jo nødig føde i bilen:-)
Det bliver spændende hvornår lillebror melder sin ankomst.
Da jeg fødte min søn for snart 8 år siden, var jeg slet ikke forberedt på hvor ondt veer gør. Men havde jo heller ikke oplevet det før, men selvom jeg havde gået til fødselsforberedelse havde ingen fortalt hvor ondt det gjorde ! Avs.
Men bagefter har man jo hurtigt glemt dem, især når man har en super skøn og længe ventet baby i sine arme 🙂
Ja, jeg venter også i spænding på at han kigger frem:-)
Veer er også svære at beskrive. For de gør jo sindssygt ondt, men alligevel kan man puste lidt i pauserne. Det kunne jeg i hvert fald. Synes virkelig det er imponerende at kroppen det ene minut kan være så presset og det andet minut kan man grine lidt!