Jeg bor ret tæt på sådan et lille torv med nogle dagligvarebutikker, en frisør, en bager, en pub, et spisested og en blomsterhandler. Sidstenævnte har jeg aldrig været inde i, men forleden fandt jeg ud af at de også havde en lille afdeling med tøj, sko og smykker. Og her var der flytteudsalg, da butikken skifter adresse i sommerferien. Lillemanden blev derfor parkeret uden for i barnevognen mens jeg gik alle stativerne igennem. Meget af tøjet var ret konet, men jeg fandt denne bluse til halv pris. Dem der kender mig godt, ved at jeg går meget i “fine” bluser og jeans. Ja, det er vel nærmest min arbejdsuniform. Nu skal jeg dog ikke tilbage til arbejdet før i slutningen af oktober, men derfor kan man jo godt begynde at fylde op i skabet med egnet tøj.
Blusen er fra det danske mærke Peppercorn.
Vinderen af konkurrencen blev Beate. Mange tak til alle jer andre for at deltage. Jeg er allerede igang med at planlægge endnu en konkurrence med skønne produkter.



Den er da også rigtig fin! 🙂
Det synes jeg også!