Magasin startede udsalg idag, men allerede i mandags var jeg så heldig at finde nogle nedsatte varer. I børneafdelingen, altså! For der bliver købt mest ind til banditterne, da de vokser som ukrudt og kræver nyt tøj.
Vi er svært glade for mange af Magasins mærker. Hollys har vi rigtigt meget af, og deres smalle bodyer og dragter passer perfekt til mine unger. Phister & Philina, Wheat, Molo og Hummel er også blandt favoritterne. I mandags blev jeg dog bekendt med et par nye mærker. Magasins egen børnelinie Bakito og Blue Zoo. Jeg fik stocket lidt op til Sofias garderobe, og nu har kun tøj nok til sommeren. Jeg er især vild med bluse og leggings fra Bakito. Det skal nok blive brugt flittigt.
Hun er så småt ved at være interesseret i, hvad hun får på af tøj, og da jeg viste hende indholdet af poserne, ville hun med det samme have kjolen på. Ja faktisk ville hun have alt tøjet på. Men jeg fik overbevist hende om at det var nok med kjolen:-). Hun dansede rundt i den, og den kom på i vuggestuen den følgende dag.





Hvor er hun bare kær din lille Sofia 🙂 har selv en lille Ellamus på samme alder og hun er SÅ stolt, når hun får kjole på 🙂
De er så sjove i den alder. Sofia klapper sig på maven og siger ‘fiin kole’. Man kan tydeligt se at hun er bevidst om at hun har fået en fin ny kjole på;-)