Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Terrible Twos

24.10.2013 af: Tine Kategori: Baby, Hverdagens momenter

Sofia er nu 2 år og snart 3 måneder og vi kan sagtens mærke at hun begynder at få sine egne meninger. Hun kan og vil selv ALT! Hun er ret langt fremme sprogligt og derfor kan hun også allerede nu give os kamp til stregen. Hvis det ikke går efter hendes hovede, kan det sagtens ende i en scene på gulvet. Jeg tænker at det må være, hvad der kaldes trodsalderen?!

Vi prøver virkelig at opdrage hende uden at sige alt for meget “nej”, men pyh hvor er det svært når vi for 117. gang beder hende om at komme ud i badeværelset for at børste tænder eller få ren ble på. Hun har altid lige et eller andet, hun lige skal. Hente bamse, pudse næse eller bygge klodser. Og gud nåde og trøste hvis vi tager hende op. Eller bare åbner døren for hende. Så kan hun da godt nok lige vende på en tallerken.

Jeg prøver virkelig at være en tålmodig mor, men nogle gange ender det i kaos, hvis vi fx skal ud af døren på et bestemt tidspunkt. Vi har faktisk god tid om morgenen, men det kan snildt tage 20 minutter at få sko og jakke på. Og så bruger vi også tit oceaner af tid på at komme ind i bilen og spænde selen.

Er det bare os, der har det sådan? Eller er det helt normalt? Og hvad gør I for at få det hele til at glide? Især om morgenen. Jeg frygter jo det tidspunkt hvor vi skal ud af døren med to (små) børn!!

Print Friendly

7 thoughts on “Terrible Twos

  1. Axel er to måneder ældre end Sofia og kan alle de samme tricks. Det er voldsomt trættende, og som du siger, er det virkelig svært at blive ved at være forstående og tålmodig, når man ikke engang må hjælpe Herren ind i bilen (hvis bund går ham til midt på maven, den er altså RET høj…)
    Småhysteri

    • Det er alligevel godt at høre at det er meget normalt. Nogle gange virker de små poder bare totalt udspekulerede. De ved lige, hvordan de skal køre en rundt. Man gør alt for at undgå konflikter, og de kører den bare længere og længere ud. Ja, sådan føles det i hvert fald 🙂

  2. Velkommen til min verden;-)
    Bøllen er en fest for tiden.
    I morges var det blusen som var gal, og sjovt nok ville hun IKKE ha den af hertil aften…

    • Ha ha. Det oplever vi også tit her. Tøj kan virkelig være til ‘diskussion’. Det ene sekund må vi for alt i verden ikke hjælpe hende med strømperne og det næste flipper hun ud hvis vi ikke står klar til at hjælpe hende. De er sgu svære at blive kloge på!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier