I morges sendte vi farmand til Glostrup og venter ham først hjem igen sent onsdag aften. Allerede der var jeg lidt usikker på hvordan de næste par dage mon skulle komme til at gå. Jeg synes nemlig det er sindssygt grænseoverskridende at skulle være alene med ungerne. En ting er at lave mad og putte dem selv. Det har jeg efterhånden gjort mange gange. Men denne gang er der kommet et nyt aspekt til. Jeg skal nemlig både gøre mig selv og to unger klar til at komme ud af døren i morgen (og onsdag morgen) kl 7.15! Men….. Som om det ikke var nok, så ringede vuggestuen lige efter middag. Anton var vågnet fra sin lur med høj feber. Den var tæt på 40. Jeg måtte derfor hu hej lukke computeren ned og drøne mod Odense. Sofia var lige blevet lagt i krybben da jeg kom, så jeg tog Anton med hjem i vores seng. Her faldt han omkuld og fik en god lur ved siden af mig. Min svigermor var så sød at bringe Sofia hjem, så jeg ikke skulle slæbe dvaske Anton med i vuggestuen igen.
Anton blev puttet kl 18.30 og nu ser Sofia og jeg det sidste afsnit af Gurli Gris inden hun også skal i seng. Så håber jeg på en nogenlunde fredelig aften og nat!
Som skrevet på Instagram, så kommer sygdom bare ALDRIG belejligt 🙁 Håber det går bedre med ham og at du har overlevet uden kæresten…
Næ, det gør det desværre ikke. Jeg fik heldigvis hjælp af svigermor, og jeg fik arbejde, vuggestue og sygt barn til at gå op i en højere enhed:-). Men sådan tre dage med fuld drøn, sætter sine spor, så nu skal det bare hurtigt blive weekend;-)
Uhhhha sygdom kommer bare på de mest upassende tidspunkter…
Er sikker på du klarede ærterne ed bravour…
God bedring med ungerne…
Tak. De blev raske, da farmand kom hjem;-)