Jeg har længe været på udkig efter et par espadrillos, og blev faktisk lun på de fine læder varianter, som Amy viste i sidste uge. Jeg var dog forbi en butik og prøve dem, og de var umiddelbart alt for smalle til mine fødder. Jeg har ellers aldrig de problemer, men jeg følte simpelthen at de klistrede alt for meget hen over vristen. Så jeg var fornuftig og lod dem stå.
Da jeg hentede min brudekjole i Vejle i sidste uge, nåede jeg dog lige et smut i H&M. Ungerne skulle have sommerhatte, og jeg havde tid til at ose lidt til mig selv blandt alle de fine sommervarer. Jeg hapsede de fine blonde epsadrillos med hjem, og har allerede brugt dem en del. Faktisk havde jeg dem på på job i dag. De er dejligt luftige, og bildt behagelige at have på. De kostede 179 kr., og findes i et utal af mønstre og farver online. Der er bl.a. et par rosa med guldsnude. Shit, de er pæne!! Men det duer ikke at bruge flere penge lige nu. For med et snarligt bryllup og en netop booket sommerferie til Mallorca, så er der pænt lavvande i kassen:-)


