Maden

09.07.2014 af: Tine Kategori: Bryllup, Mad

Jeg håber I kan klare lidt flere bryllupsindlæg. Jeg vil jo gerne fortælle det hele:-)

Både kæresten og jeg elsker god mad, og vi var derfor ikke i tvivl om at det var på den post, vi ville bruge vores penge. Vi valgte derfor 4 retter til selve middagen.

Forret: Stegt jomfruhummer med smørdampede hvide asparges, sauce hollandaise, sprødt brød og vild brøndkarse.

Mellemret: Koldrøget laks fra egen rygeovn. Med saltet agurk, radise, sprødt rugbrød og rygeostcreme.

Hovedret: Rosastegt kalv med braiseret og friteret spidsbryst. Med grønne asparges, løgpuré og syltet spidskål. Serveret med nye kartofler og kraftig rødvinssauce.

Dessert: Hvid chokolade pannacotta med jordbærkompot, mørk cremet chokoladekage og karamelcreme med syltede jordbær.

Den koldrøgede laks smeltede på tungen og kalven ditto. Min kære svoger, som dagen før brylluppet var kommet hjem fra 5 ugers arbejde i Frankrig var helt forelsket i de nye kartofler. Og desserten satte prikken over i’et om end der næsten ikke var plads i maven (eller kjolen) til mere.

Natmaden nåede jeg ikke at smage, da jeg havde for travlt med at danse og drikke granatæble shots. Men det var hotdogs med dyppelse.

Print Friendly, PDF & Email

8 thoughts on “Maden

  1. Nuij, hvor set det godt ud! Jeg kunne virkelig godt spise hele den menu lige nu!
    Og kan sagtens klare flere bryllupsindlæg (hvilket min egen blog da også bærer præg af i dag, hihi) – bring them on 🙂

    • Jeg blev også helt lækkersulten da jeg skrev indlægget. Jeg drømmer stadig om jomfruhummeren og den tilhørende sauce.

      Jeg har lidt flere indlæg i ærmet. De kommer dryssende den næste måned. Jeg synes selv det er hyggeligt at læse om andres bryllupper, og har også suget dine indlæg til mig:-)

    • Det er i hvert fald noget af det, folk taler om bagefter. Så det skulle gerne afspejle hvem man er som person, når det gælder maden til ens bryllup.

  2. Hold nu op en lækker bryllupsmenu! 🙂 Jeg er vild med gourmet og når madkreationerne samtidig ligner en slags kunst kan det jo nærmest ikke blive meget bedre.

    Min kommende mand og jeg lægger ligeledes en god del af budgettet på madposten da vi også er store madelskere og virkelig går op i gastronomi på højt plan.

    Det ser ud til på alle billederne, at I havde et helt fantastisk bryllup! 🙂

    Tak fordi du vælger at dele så personlige minder med os. Det er virkelig dejligt til inspiration selvom jeg selv først skal giftes til næste august. 🙂

    • Min mand og jeg bruger også mange penge på madoplevelser. Vi elsker god mad, og betaler gerne 3000 kr. for at opleve mad og vin på en god restaurant.

      Jeg synes personligt at maden til et bryllup er vigtig, fordi det er noget af det, gæsterne husker bagefter. Og så synes jeg at folk skal forkæles lidt når de vælger at bruge tid og penge, på at deltage i et bryllup.

      Vi havde virkelig en fantastisk dag. Jeg er faktisk overrasket over at dagen var så god. Men alt endte med at klappe og jeg kunne bare nyde at opleve en af mine vigtigste dage med alle, jeg holder af.

      Jeg er glad for at du synes om bryllupsindlæggene. Man kan jo aldrig få for meget inspiration – også selvom der er over 1 år til dit eget bryllup:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier