W7 In The Buff øjenskygge

11.07.2014 af: Tine Kategori: Inspiration, Personlig pleje

Jeg har længe haft Urban Decay Naked 2 øjenskygge palletten på min ønskeseddel. Hver gang jeg falder over tilbud på den, bliver den dog revet væk. Men så faldt jeg over dette blogindlæg, og måtte på jagt i den nye Normal butik, som er åbnet i Vestergade i Odense. De sælger nemlig W7 – og en masse andre gode og billige ting. Besøg butikken hvis du mangler shampoo, makeup eller barberblade. Priserne er en del under almindelig listepris, så det kan godt betale sig at købe stort ind. Jeg købte plastre til ungerne, Neutral vaskepulver og babyvatpinde.

Nå, men jeg købte W7 øjenskyggerne fordi jeg tit synes jeg mangler nogle til hverdag, som ikke er for iøjenfaldende. Jeg kan godt lide et brunt smokey eye til hverdag. Det giver lige det dér ekstra uden at det bliver for meget. Jeg skal dog ærligt indrømme at øjenskygge nok kun ryger på til hverdag én gang om måneden pga. pressede morgener, men i går var altså den dag på måneden;-). Jeg nåede dog ikke at tage billede af det, for da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen, var jeg så varm og svedig at mit fjæs ikke skulle vises frem i close ups. Må se om jeg kan fixe noget i weekenden.

In The Buff palletten består af 11 brunlige øjenskygger + 1 sort, og er virkelig let at arbejde med. Jeg brugte dog ikke den medfølgende pensel, for den er efter min mening alt for lille. Men med min egen pensel var det let at lægge farverne og tone dem ud. De dryssede ikke og det holdte faktisk overraskende godt. Man må jo sige at de blev udsat for noget nær den ultimative prøve, nemlig en dansk sommerdag med næsten 3o grader. Og de var hverken løbet ud eller havde sat sig i rynkerne;-)

Jeg gav omkring 50 kr. for W7 In The Buff og den kan som sagt købes i Normal butikkerne.

Print Friendly

6 thoughts on “W7 In The Buff øjenskygge

  1. Damn you shoppestop! Sådan en må jeg vist have fingrene i, når jeg åbner op for shopping igen 🙂 Den er jo ikke særlig dyr, men et selvindført shoppestop har ikke som sådan noget med prisen at gøre – mere en øvelse 😉

    • Hatten af for det! Jeg ville aldrig kunne overholde det;-)

      Men den er alle pengene værd. Jeg er positivt overrasket. Faktisk har jeg fundet ud af at den også findes i andre farver, og jeg må nok på jagt igen.

  2. Uh, de har også den der Normal butik i Aalborg. Jeg har også været på rov derinde et par gange, det der blev købt mest af var dog billige Tampax. 😉
    Glæder mig til sommerferie i Aalborg i August, så jeg kan lurer derinde igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier