Status uge 1

12.08.2014 af: Tine Kategori: Dagens

I forbindelse med mit vægttab tænker jeg at jeg vil lave en status hver uge. Så kan I følge med og komme med gode råd – og vigtigst af alt, at jeg kan blive holdt til ilden. Så husk mig lige på at offentliggøre min proces, hvis jeg glemmer det!

Den første uge er gået over al forventning. På trods af fredagsbrød på jobbet og børnefødselsdag i hjemmet, har jeg overhovedet ikke rørt brød. Slik har jeg også sagt nej til. Jeg spiste dog et stykke LCHF chokoladekage med rabarberskum, som jeg havde bagt specielt til lejligheden. Jeg har heller ikke spist hverken pasta, ris eller kartofler. Jeg har i stedet spist masser af grove grøntsager som broccoli, spinat og blomkål. Faktisk er bagt blomkål med lidt olie og krydderi blevet en favorit. Det smager sindssygt godt, og så mætter det rigtigt meget. At det så sætter gang i maven på en helt anden måde, det må jeg vel vænne mig til;-). Min morgenmad har primært bestået af enten omelet eller spejlæg, men jeg har også prøvet chiagrød og bagt boller kun på kerner. Sidste nævnte mætter klart bedst, men jeg afprøver flere alternativer og tænker at skyr med mandler og lidt frugt nok bliver vejen frem på en hverdagsmorgen.

På motionssiden var jeg ude at løbe 3 gange. Jeg nåede knapt 12 km rundt på de sydlige odenseanske veje, og det er jeg faktisk godt tilfreds med. I denne uge starter kvinde cross op igen, og så er kunsten jo at holde løbet ved lige, så jeg kommer ud et par gange om ugen og ikke kun nøjes med motionen om onsdagen. En sød læser har anbefalet Anne Bechs træningsprogram i Fit på 100 dage, så det vil jeg også lige kigge nærmere på. Det kunne være fint at lave lidt hjemme på stuegulvet de dage, hvor løb ikke bliver prioriteret. Men jeg skal også lige finde et leje for hvor meget jeg kan få plads til en i travl hverdag med fuldtidsjob, børnegymnastik om mandagen og ditto svømning både onsdag og lørdag.

Vægten siger -1 kg i denne uge, så det er absolut godkendt.

Print Friendly

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

6 thoughts on “Status uge 1

    • Tak. Jeg tror det er vigtigt at synliggøre mine resultater, så jeg bliver holdt til ilden. Jeg har jo prøvet at tabe mig mange gange før, men det er så slet at slække på det, når man ikke bliver holdt op på noget. Så nu prøver jeg denne metode:-)

  1. syntes det er sejt og flot gået! HUSK ikke kun at kigge kilo – men mål din talje, lår osv.

    Og en rutine med motion 3 gange om ugen, når der er små børn og bankmand er godt gået 😉

    • Du har ret! Jeg skal huske og måle mig også. Jeg har faktisk ikke gjort det denne gang, men må heller huske at gøre det, så jeg kan følge udviklingen den vej også. Det er meget rart at kunne se at der ryger cm selvom vægten måske står stille.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier