Min hverdag er lidt hektisk for tiden og jeg lever ikke så sundt, som jeg gerne ville. Jeg har en del heldagsmøder og kursusdage, og det er svært at vælge især brød fra når det fx kun er sandwich til middagsmad. Men jeg fortsætter min kurs trods afstikkere og håber virkelig på at kunne nå et 15 kilos vægttab inden kalenderen siger 2015. Der er knapt 4 kg til det mål, så det burde kunne lykkes hvis jeg ikke spiser alt for meget julemad og marcipangrise:-)
De næste to dage er jeg på Sjælland på kursus, og er selvfølgelig spændt på, hvad der står på menuen. Jeg håber på en stor fed bøf. Det kunne jeg virkelig godt spise! Motion er helt ude af billedet for tiden, og jeg har ikke været til KvindeCross i 3 uger nu. Jeg pjækkede en dag, og så var træneren selvfølgelig syg gangen efter. Og i morgen kan jeg som sagt ikke komme da jeg er på kursus. Så jeg glæder mig virkelig til at komme i gang igen. Kan mærke at min krop trænger til at blive banket igennem.
Sidste uge sluttede med et vægttab på 0,8 kg, så jeg er ganske godt tilfreds.



er blevet inspireret af dig og spiser nu rugbrød uden mel og hvor vildt så hurtigt min mave reagerede! slet ikke så oppustet som før – tak for det 🙂
Ej, hvor dejligt!! Jeg har det virkelig også meget bedre nu når jeg undgår stivelser. Fik du prøvet blomkålsrisen?
ikke endnu – skal lige have en anledning 🙂 men det lyder lækkert!