Jeg har købt endnu en kjole. Denne gang fra Fransa. Den er mørk grå, og har den fineste blondeoverdel. Først troede jeg at jeg ville se uformelig ud i kjolen, men den skærer rigtigt flot og blonden er ret flatterende over armene og den øverste del af maven.
Jeg har tager kjolen i en L, så den er umiddelbart lidt til den store side. Mener jeg gav 400 kr for den. Umiddelbart tror jeg det bliver kjolen til juleaften, men meget kan jo nå at ændre sig:-). Dog ligger det helt fast at vi skal fejre jul med mandens familie. Min svigerinde ligger hus til, og det bliver så hyggeligt at spise god mad og danse om træet med dem. Jeg kan godt mærke at ungerne forstår noget mere af julen nu, og især Sofia er helt med på at der skal danses om træet og pakkes gaver ud. Hun har allerede skrevet sine ønsker ned til julemanden. En lommelygte, en violin, en guitar og en sort iPad;-)



