Jeg stor-shopper kjoler for tiden. Jeg kan simpelthen ikke få nok:-). Et af de sidste nye køb er den sindssygt smukke Elea blondekjole fra Gestuz. Jeg havde luret på den flere gange hen over efteråret, men synes 800 kr. for lige i overkanten for en kjole, som jo egentlig ikke var helt nødvendig. Men da den så kom på udsalg, og der endda var en i min størrelse tilbage, kunne jeg simpelthen ikke lade være med at klikke den hjem! Den er udsolgt de fleste steder, men man kan stadig være heldig at finde den i enkelte størrelser rundt omkring.
Kjolen har den fineste blonde på kravebenet, ærmerne og på den øverste del af ryggen. Og så er den draperet ned langs siderne, hvilket betyder at den laver naturlige folder lige dér, hvor jeg har mest brug for det. Dvs. henover den bløde mave og på de såkaldte love-handels. Den er skåret lidt rund for neden, og er virkelig flatterende for både figur og ben. Jeg havde den på til 60 års fødselsdag i lørdags, men nåede kun at tage et uskarpt og mørkt mobilbillede, så I må have et outfit billede til gode. Mobil billedet er dog at finde på min Instagram tinethespacebetween hvis man er nysgerrig;-).
Fødselsdagen blev holdt på Lolland, og det betød at vi måtte begive os ud i stormvejret. Vi valgte at tage færgen fra Langland til Lolland, og det betød lidt bølgegang. Dog meget mindre end jeg havde regnet med. Det er heldigvis en stor færge, og det var faktisk kun slemt i 10 minutter da vi var midt på ruten. Anton synes det var lidt mærkeligt at han ikke kunne styre benene, men han var heldigvis mest optaget af de store bølger, så ingen blev dårlige! Festen blev holdt i et selskabslokale tæt på vandet, og jeg kan love for at det ruskede noget i taget. Da vi skulle hjem, tog vi min 90 årige farmor med i bilen, og hun var nærmest ved at blæse væk. Vi havde på forhånd valgt at overnatte hos mine forældre til søndag, så vi skulle heldigvis ikke med færgen hjem igen. Det kunne vi nu godt have gjort, for den var nærmest den eneste i hele DK, der ikke var blevet aflyst. Min søster og svoger var med den hjem lørdag aften, og der var ekstra pres på, da Storebæltsbroen jo var lukket. Måske skulle Kronprisen have taget færgen i stedet for at være kørt over den lukkede bro?!;-)



Pingback: Fødselsdagsbrunch i Selected Femme kjole
Nøj, hvor er den flot. Hvor fandt du den henne på udsalg?
Hos Phigo, men den er vist udsolgt nu. Mener dog også jeg faldt over den hos Miinto.