Nytår

11.01.2015 af: Tine Kategori: Dagens, Nye køb

Vi holdt nytår hjemme. Med et sæt venner og deres søn, som er på Antons alder. Ja, det er faktisk en veninde fra Antons mødregruppe, som vi nu har holdt nytår med 2 år i træk. Det var super hyggeligt og ungerne fik lov til at bestemme aftenens tempo. Vi blev ret hurtige enige om at maden skulle komme udefra, og det gjorde at vi med ro i køkkenet kunne servere vores forret, mens ungerne spiste deres “hovedret”. Og mens vores hovedret stod i ovnen, kunne vi kaste med knaldperle og give dem godnat-is:-)

Jeg tror sidste barn sov kl. 22, og så var det ellers bare en voksenaften med god vin i glassene og drinks på bordet. Vi sagde vist godnat kl. 03, men inde da havde vi både nået at spise hummer, østers, hjemmebagt kransekage og mange andre lækkerier.

Jeg var hoppet i en ny kjole. Eller helt ny er den ikke. For det er egentlig bare en anden farve end den, jeg havde på til firmajulefrokost i starten af december måned. Jeg blev nemlig så glad for modellen, at jeg måtte snuppe den på udsalg på Saint Tropez’s webshop. Denne er grå med en anelse glimmer i. Dog er den ret anderledes i størrelsen end den blå, og hvor jeg klassificerede den blå til den lille side, så er denne nok til den store. Den er i hvert fald meget større end den blå – og det er ikke bare mig, der har tabt mig mere;-). Stoffet på den grå er på en eller anden måde også mere stretchy, så det er nok det, der gør at den virker løsere. Jeg ærgrer mig lidt over at jeg ikke tog en L, men hvem dælen kunne vide at der var så meget forskel i størrelsen på farverne. Det synes jeg aldrig, jeg har oplevet før!

Print Friendly, PDF & Email

2 thoughts on “Nytår

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier