Jeg beklager de sporadiske indlæg for tiden. Jeg kæmper lidt med at nå det hele, og har måtte prioritere benhårdt på det sidste, for at passe mest muligt på mig selv. Heldigvis kan jeg se frem til en forlænget weekend i denne uge, men det trænger jeg godt nok også til efter en hektisk januar måned.
Sofia storproducerer tegninger i børnehaven og hjemme på værelset lige i øjeblikket, så jeg er snart løbet tør for plads i deres kufferter fra Sebra. Men så fandt jeg disse pæne kasser i Netto til 30 kr. pr. stk. og nu er de hjem for alle deres tegninger. Jeg må indrømme at jeg sorterer lidt i deres tegninger, og det er ikke alle, der bliver gemt. Sofia kan lave den samme streg 10 tegninger i træk, så det kan immervæk blive til mange sider, hvis hun producerer så mange tegninger de næste 10 år. Sorterer i også i jeres ungers tegninger eller gemmer I alt?
Kasserne er som sagt fra Netto, og de fandtes i mange forskellige farver. Men jeg faldt selvfølgelig for de pæne marmorkasser. Navnede er sat på med nogle bogstavstickers, som jeg alligevel havde i skuffen. Vi er i det hele taget i gang med en større oprydning og udrydning på børneværelserne, for de har så meget legetøj at vi snart ikke kan være der. De har faktisk for lidt opbevaringsplads, så vi har gennemsøgt IKEA for smarte løsninger, og har besluttet os for at investere i nyt inventar til dem. Har I nogle smarte løsninger til børneværelset, som I rigtigt gerne vil dele med mig?



Den har jeg også købt et par stykker af 🙂 De er vældigt pæne og faktisk overvejer, om jeg også skulle have et par stykker til mig selv 😉
De er nemlig pæne. Jeg har dem stående inde i et skab, men det ville ikke gøre noget, hvis jeg fandt plads til dem et andet sted:-) Prisen er jo ganske fair, så jeg måtte faktisk beherske mig for ikke at købe flere.
Jeps sortere også 🙂
Sofia er jo 8 og har netop fået ny seng. Laura fik nyt i efteråret, kan lige smide nogle billeder af begge værelser her i weekenden når lyset er til bedre billeder
Vil meget gerne se billeder. Det er altid godt med inspiration. Mine børns værelser kommer aldrig til at se så ryddelige ud, som nogle af børneværelserne på Instagram, så det ville være fint med nogle fra den virkelige verden, hvis du forstår hvad jeg mener;-)
Glemte så alt om det…men skal nok lige få taget lidt billeder er igang med lidt oprydning hos Sofia så enten k aften eller imorgen 🙂
Tak:-)
Fin idé. Jeg var megetmeget stor tegnefan, deltog i konkurrencer og kunne godt bruge knap en time på en enkelt tegning. Men med alle de tegninger jeg kunne prdoucerer, blev alle ikke gemt. Min mor prioriterede altid, at de fine tegninger, som der var gjort meget ud af, kom i ringbind i fotolommer, som jeg så kunne bladre i som inspiration. Resten røg ud. Det var ligesom belønningen, og jeg har stadig alle 7 mapper fra jeg er 4 måneder til jeg er 12 år – og det er virkelig en dejlig og fin ting at have bevaret.
– Anne
Sikke en fin tanke, din mor har haft! Ringbind var egentlig også en god idé.