Opstart på 8 ugers boot camp

04.01.2016 af: Tine Kategori: Boot camp, Motion, Vægttab

Bootcamp_thespacebetween

Jeg har længe overvejet om jeg skulle starte et boot camp forløb. Det er jo blevet så populært, og jeg trænger virkelig til at få et spark bag i. Det er bare let at springe træningen over når det er mørkt og koldt, og det er behageligt at gemme sig i store sweatre. Så jeg har helt sikkert slækket lidt mere på kost og motion hen over efteråret. Og det har desværre også kunne ses på vægten. Ikke at jeg har taget hele mit vægttab på igen, men der har lige sneget sig et par kilo på ift. august, hvor jeg var flyvende.

Jeg tabte jo 10 kg i løbet af 3 måneder hen over efteråret 2014, og siden da har jeg tabt yderligere 5 kg. Men nu står vægten altså forholdsvis stille, og den har gjort det i lang tid. Det skal jeg selvfølgelig være super tilfreds med, men jeg ville nu gerne af med yderligere 5-8 kg, så jeg kom ned på en normalvægt.

Derfor tog jeg en rask beslutning i juleferien, og meldte mig til en 8 ugers boot camp med fokus på højintensitet træning. Boot campen går i al sin enkelhed ud på at træne med Thomas 2 gange om ugen, og leve efter den populære 5:2 kur. Førstenævnte glæder jeg mig helt vildt til, men 5:2 kuren er jeg godt nok lidt lunken ved tanken om at skulle følge. Jeg duer ikke til at faste – ej heller til at spise meget lidt. Men Thomas siger at det er den kur, han har de bedste resultater med. Så jeg er selvfølgelig villig til at prøve den af. Dog kan jeg ikke finde ud af hvornår jeg skal ligge de 2 lav-kaloriedage. Og hvor meget kan man overhovedet få for de 500 kalorier?

Har I erfaringer med 5:2 kuren? Hvad spiser man på de dage, hvor man kun må få 500 kalorier?

Nå, men de næste 8 uger kommer der en ugentlig opdatering fra mig med min fremgang. Ja, for der sker forhåbentlig forbedringer på de 8 uger. Mit mål er umiddelbart at tabe  6,5 kg, og at sænke min fedtprocent med 5%-points. Og så skulle jeg gerne være et både sundere og stærkere menneske til den tid:-)

Print Friendly, PDF & Email

4 thoughts on “Opstart på 8 ugers boot camp

  1. Jeg har gennem længere tid fulgt 5:2 lidt on amd off. Når først jeg er igang kører det rigtig godt. Jeg har valgt at fordele mine 500 kalorier på 3 måltider, lidt Cheasy yoghurt med en anelse musli (ca. 100 kcal) både morgen og middag, og så 300 kcal til aften, bruger Lifesum til at registrere min mand. Har tidligere tabt 20 kg med denne kur suppleret med motion på 7-8 måneder – er netop startet igen i dag (og tager så luge en udfordring med 7 dage uden sukker oveni) synes dagen har været lidt hård, men det er de første fastedage som regel, men kroppen vænner sig hurtigt til det. Jeg faster mandag og fredag, det passer rigtig godt for mig. Held og lykke med projektet fra en som også døjer med at gå smidt de sidste 5 kg

    • Dejligt med lidt viden fra en, der kender kuren. Jeg glæder mig til at se om den virker på mig. Dog synes jeg det er svært at holde mig på 500 kalorier. Skal vist lige bruge et par uger på at rette til og prøve mig frem ift. hvordan jeg skal indtage mine måltider. Tror jeg vil gøre som dig, og splitte det op på 3 måltider. Måske endda springe morgenmaden over, og spise lidt mere til frokost?
      Jeg er også stået af sukkervognen, og spiser fornuftigt ugens 5 andre dage. Så håber jeg at det resulterer i et vægttab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No posts found.

Make sure this account has posts available on instagram.com.

Kategorier