Om at opgive en drøm!

11.11.2015 af: Tine Kategori: Motion

Halvmarathon_nike_karitraa_rynkebysport_thespacebetween

Jeg havde jo egentlig en plan om at løbe Lillebælt Halvmarathon med min mand. Vi havde også købt billetter. Men så dukkede virkeligheden op, da vi fik kigget i kalenderen. Det var desværre samme weekend, som vi var inviteret i sommerhus ved Vestkysten af mine svigerforældre. Jeg foreslog selvfølgelig at vi sagtens kunne gøre begge dele, men det var der ikke opbakning til. Så jeg har faktisk måtte opgive min drøm! For det var virkelig min drøm at løbe Lillebælt Halvmarathon. Det var på en eller anden måde blevet mit endelige mål med hele min vægttabsrejse. Den stjerne, der stod og blinkede ude i fremtiden. Jeg var derfor en sur mokke mange dage efter beslutningen om ikke at deltage, men jeg kan efterhånden godt snakke om det nu;-)

Jeg er endda kommet så langt, at jeg kigger efter andre løb. For ja, der er jo andre steder end Lillebælt, hvor man kan løbe halvmarathon. Det prøvede min søde mand også at fortælle mig, men jeg hørte ikke efter:-). Han foreslog faktisk at vi tog til Berlin for at løbe. Men jeg synes det er langt at tag for at løbe mig første halvmarathon. Tænk nu hvis jeg ikke gennemfører? Så er det da ærgerligt at have brugt så mange penge på at komme til Berlin.

Min løbelyst dalede faktisk efter vi måtte aflyse Lillebælt. Jeg kan mærke at jeg bliver nødt til at have et nyt mål. Nu skal jeg bare lige finde det rette løb. Kan I anbefale nogle?

 

Print Friendly, PDF & Email

10 thoughts on “Om at opgive en drøm!

  1. Ej hvor øv 🙁 du har min fulde forståelse for sur-mokkedhed.
    Jeg havde reageret fuldstændig på samme måde.
    Hvad med Cph-Half, er vist i maj? Jeg kan også mærke at jeg trænger til et løb i fremtiden for at holde dampen oppe. Blev dog til 10 km i mandags. Men får sket ikke løbet så meget eller ofte nu hvor det er mørkt tidligt. Og er faktisk noget pjat for har lys-dims til at kunne ses med og der er ok med stisystemer at løbe på her.

    God aften

    • Jeg var/er stadig virkelig skuffet over ikke at kunne deltage, men det hjælper jo ikke at være det for evigt. Så nu prøver jeg at finde det positive i det

      CPH Half er helt sikkert en mulighed. Det løb min mand jo i år. Så faktisk at de snart åbner op for tilmeldingerne.

  2. Jeg kan kun anbefale at tage udenlands. Jeg løb mit første halvmarathon i Amsterdam i år, og det var så fedt! Grunden til at jeg valgte Amsterdam, var netop at når jeg havde bestilt billet og købt rejse, så skulle det prioriteres og det motiverede mig til at holde fast (jeg kan nemt miste motivationen til at løbe) og så kan der ikke pludselig kommet noget andet i vejen:) Og når det er store løb er der også store forhold. Der var masser af heppere på det meste af ruten, en hel speciel stemning i byen i dagene op til og en lækker rute hvor det ikke er noget man har set 1000 gange før.

    Men hvis Berlin ikke trækker så er der et halvmarathon i Aalborg 19. juni – den overvejer jeg også selv. Man bliver jo bidt af det løberi:) Pøj pøj med det.

  3. Ej, hvor ærgerligt! Jeg har absolut ingen erfaring med at løbe halvmaraton, men jeg har simpelthen hørt så meget godt om Berlin. Adskillige at mine maraton-vante kollegaer sværger at det er det bedste sted at løbe overhovedet – og så kunne det da være helt godt med en lille romantisk get-away i en dejlig by som bonus til at gennemføre noget så sejt som et halv-maraton 😀

    • Min mand løb Berlin marathon for nogle år siden, og det var også en kæmpe oplevelse. Både for ham som løber, men også for mig som tilskuer. Men jeg er stadig i tvivl om jeg skal gå all in på mit færste halvmarathon eller om jeg skal satse på et mere lokalt løb? Det trækker dog helt sikkert at et udenlandsk løb sikkert kan ende ud i en get away;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier