Italienske L’ecologica støvler

21.10.2016 af: Tine Kategori: Nye køb

img_9970 img_9972

Dagen før min afrejse til Paris, blev jeg ramt af panik-angst, da jeg pludselig ikke synes jeg havde nogle passende sko til turen. Jeg vidste jo at vi skulle gå rundt på messen i flere dage, men at der samtidig også var en dresscode, der skulle overholdes. Jeg ejer ikke særligt mange flade sko og støvler, så jeg havde ærligt talt ikke nogle passende sko. Sneakers ville ikke passe til tøjet, og det var alt for koldt til ballerinaer. Og de er jo heller ikke særligt praktiske, da man nærmest går direkte på gulvet uden nogen form for affjedring. Så jeg måtte power shoppe et par brugbare støvler.

Jeg havde et par dage forinden set at Frk Dusa, en lille lokal butik, havde lagt et par fine støvler op på deres Facebook. Så dem kørte jeg over til lørdag formiddag. Og her fik jeg set mig lun på et par lak-støvler fra L’ecologica. Et totalt ukendt mærke for mig.

L’ecologica er lækre italienske sko, som prioriterer well-being for fødderne, uden at gå på kompromis med design. Det karakteristiske ved L’ecologica sko er den gode kvalitet og inderforingen, som er af økologisk kalveskind. Alle skind er vegetabilsk og naturligt garvet. Konserveringsmidler og farvestoffer, der anvendes i skoen’s ydre, er strengt i overensstemmelse med EU regulativer. Skoene fremstilles med sål af naturgummi eller lædersål, og er så lækre!

Jeg bliver ikke betalt for at skrive dette. Men de støvler reddede virkelig mit liv. Jeg havde erhvervet mig 4 vabler inden første messedag, så jeg var ikke henrykt over at skulle stikke fødderne i et par nye støvler. Men støvlerne var alle pengene værd. De er totalt bløde at have på, og intet irriterer. Jeg kan virkelig kun anbefale dem, hvis man går og står meget i løbet af dagen. Sålen har lidt tykkelse, og det gør at man sagtens kan gå på hårdt gulv hele dagen uden at blive øm i lænd og ryg. Det er nemlig tit mit store problem. Men det undgik jeg denne gang.

Kender I mærket?

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier