Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Mandag efter ferie

31.10.2016 af: Tine Kategori: Rejser


Bloggen har ligget stille, da jeg var på ferie på Gran Canaria hele sidste uge. Men nu er det hverdag igen, og mandagen har stået på arbejde og børnehave. Da jeg tændte computeren i morges, ventede 134 ulæste mails på mig. Så var mandagen lige som i gang! Så da jeg lukkede computeren ned kl. 16.12 var jeg også færdig. I ordets bogstaveligste forstand. Nu er kl. 19.44, ungerne er puttet og jeg ligger på sofaen i løsebukser, uden bh og i hyggesokker.

Ferien var dejlig – og tiltrængt, og vi har da på trods af ret ustadigt vejr, fået lidt sol på næsen. Vi boede på et all inclusive hotel i Puerto Rico på den sydlige del af Gran Canaria, og selvom jeg før har hyldet all inclusive konceptet, så tror jeg vi er færdige med det for nu. Vi har ellers tidligere været ret heldige med de hoteller, vi har valgt, men jeg må altså bare ærligt sige, at det denne gang ikke var noget fornøjelse. Maden er overkogt, understegt, smagsløs og farveløs. Kun et par gange var der nogle gode retter i mellem. Efter sådan en uge føler jeg mig totalt deprimeret på mad-fronten, fordi der mangler farver, friskhed og sprødhed. Jeg mangler spændende retter og interessante smage. Så det er godt at være hjemme i egne kødgryder igen.

Maden er dog heldigvis ikke alt, og ferien var helt sikkert fantastisk for alle parter. Der er bare noget ved at tage sydpå på denne årstid. Man når lige at få en energi-indsprøjtning inden vinteren for alvor går i gang. For nærmest præcist 1 år siden, tog vi 14 dage til Thailand, og det skal vi helt sikkert igen. Feriekontoen bliver gradvist større og større, så der er håb forude;-)

Ferien var ren afslapning, og vi bevægede os nærmest kun i en radius af 50 meter fra poolen. Værelse-pool-bar-restaurant. Havde vejret været bedre, var vi helt sikkert også taget til stranden. Ungerne plagede os hver dag, men vind og skyer gjorde det simpelthen for koldt for dem. Når de kom op af den opvarmede pool var deres læber helt blå, så jeg tør slet ikke tænke på hvordan de ville have set ud på stranden. Vi var dog et enkelt smut forbi stranden på en gåtur og få sand mellem tæerne. Det er altså bare livet!

Print Friendly

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier