Historien om et keglesnit

07.12.2016 af: Tine Kategori: Snik snak
keglensit
I dag har jeg lagt arm til en blodprøve. En blodprøve, som tager udgangspunkt i at jeg for snart 15 år siden blev kontaktet af et medicinalfirma, som søgte unge piger til at teste deres vaccine mod livmoderhalskræft. Det endte med at jeg var med i en række forsøg, Future 2 undersøgelsen, over en 5 årig periode for at teste den HPV vaccine, som på et tidspunkt blev tilbudt alle unge piger. I dag får pigerne en anden type vaccine, som dækker færre vira, men princippet er det samme.
Som led i undersøgelsen fik jeg HPV vaccinen for mange år tilbage, og blev trukket igennem en række celleskrab efterfølgende for at følge udviklingen. Ved det sidste celleskrab, som afslutning på undersøgelsen, viste prøven desværre celleforandringer. Og da disse stadig var dér 6 måneder efter, skulle jeg have foretaget et keglesnit. Jeg husker stadig den dag, jeg fik meldingen om celleforandringer. Jeg var fuldstændig knust. Det er absolut ikke sjovt i en alder af 24 år at få at vide, at man har celleforandringer. Forandringer som kan være starten på livmoderhalskræft.
Jeg kom heldigvis ret hurtigt på operationsbordet og de efterfølgende prøver viste ingen tegn på celleforandringer. Det er nu over 10 år siden, jeg blev fik lavet et keglesnit, og jeg går stadig til tjek. De første 5 år gik jeg én gang om året, men nu går jeg hver 3. år hos min egen læge. Næste gang er i august 2017 og selvom jeg er gået fri hvert år, frygter jeg stadig tjekket.
Jeg har ikke haft nogle problemer efter operationen, men blødte næsten hver dag i 3 uger efter operationen. Og så var operationen en stor mundfuld. Jeg styrtblødte da jeg først kom ned af operationsbordet. Puha!!
Keglesnit operationen forkorter ens livmoderhals, så man har risiko for føde for tidligt. Det skete altså ikke for mig. Jeg gik begge graviditeter ud, og gik endda over tid med Sofia. Men jeg kan huske at beskeden fyldte meget dengang. Faktisk troede jeg at keglesnittet ville påvirke min evne til at blive gravid, eller til at bære et barn i maven. Men det var blot mig egen frygt, for det har ikke noget på sig. Men man kan jo ikke lade være med at frygte det værste, når man står i sådan en situation.
80% af den danske befolkning bærer på HPV virus og den kan sagtens bryde ud selvom man er vaccineret. Det gjorde den jo hos mig. Vaccinen virker på 70% af de vira, der kan udløse livmoderhalskræft. Jeg har altså haft en af de resterende 30%.
Derfor er det vigtigt at overholde lægens indkaldelser til gynækologisk undersøgelse – også selvom man er vaccineret. Hvis celleforandringerne opdages i tide kan de behandles.
Blodprøven i dag var for at indsamle de sidste data i undersøgelsen. Her 15 år efter skal man undersøge hvor mange antistoffer mod de farlige vira, der er tilbage i kroppen. Det skal selvfølgelig være med til at afgøre hvor længe sådan en vaccine holder. Det ved man nemlig endnu ikke.
Sygeplejersken på undersøgelsen fortalte mig i dag, at de pt. arbejder på en ny vaccine. En vaccine, som også dækker endetarmskræft, peniskræft og tungerodskræft. Altså kræftformer, som (også) rammer det andet køn. Jeg håber det fører til positive resultater, så vi kan få udryddet en del af den frygtelige sygdom!
Print Friendly, PDF & Email

6 thoughts on “Historien om et keglesnit

  1. Det er så vigtigt at komme afsted, når man modtager indkaldelserne! For nogle år siden havde jeg misset min indkaldelse. Altså, jeg blev indkaldt, men kom ikke afsted. Travlt med studie, børn, hverdag, familieliv osv. “Åh, jeg skal liiiige huske at bestille tid!” Jeg kom ikke afsted, før jeg blev indkaldt tre år senere. Efter det modtog jeg et brev fra min læge, hvori der stod, der var noget unormalt ved prøven. Jeg ringede til min vante læge dagen efter. Hun var der ikke, så jeg talte med en af de andre; “Ej, men det er sikkert bare én eller anden forbigående virus, der har slået ud i prøven! Det oplever vi tit! Så ingen grund til bekymring! Men vi kan jo aftale, du får lavet et nyt celleskrab om 3 mdr.” Ok. 3 mdr senere troppede jeg op hos min vante læge. Spurgte, om jeg ikke bare skulle smide kludene? Det troede hun ikke, blev nødvendigt. (??) Hun sad og læste svaret på den sidste prøve, og der stod, at der var celleforandringer, som de ikke sikkert kunne inddele i et stadie. De anbefalede undersøgelse hos gynækolog så hurtigt som muligt. Og dér var der jo allerede gået tre måneder.. Jeg gik helt i baglås. Forestillede mig alverdens ulykker, og havde så meget skyldfølelse, fordi jeg jo ikke havde “passet” undersøgelsesintervallerne. Jeg endte på et privatsygehus, hvor jeg fik taget nyt celleskrab. Hun sagde, det så fint ud “derinde”. Så langt, så godt. En lørdag modtog jeg så en kopi af hendes journalnotat. Heri stod dybest set, at det med det blotte øje så forfærdeligt ud “derinde”; at der var svære, svære forandringer! Jeg gik endnu mere i panik. Hvorfor havde hun sagt, det så fint ud?! Jeg blev mere og mere sikker på, at mine børn ville blive moderløse… Nu kan man jo ikke rigtig få fat på et privathospital i weekenden, og jeg var ved at blive sindssyg. Fik fat på gynækologen tirsdag/onsdag. Og så viste det sig fandme, at de ved en fejl havde skrevet om en anden patient i min journal!! Christ altså..! Heldigvis udviklede det sig ikke. Jeg gik til øget kontrol (på et offentligt hospital, tak!) i nogle år, og “slap” for et keglesnit. Jeg blev anbefalet vaccinen mod livmoderhalskræft af overlægen, og jeg betalte selv for at få den. Min datter har ligeledes fået den via vaccinationsprogrammet.
    Det blev en laaaaang fortælling! Min pointe var egentlig bare: Se at komme afsted, når I indkaldes! For jeres egen, og jeres familiers, skyld!
    Ha’ en dejlig decemberdag! 🙂

    • Sikke en historie. Det gør jo helt ondt i maven at læse, at du har måtte gennemgå sådan er forløb. Heldigvis endte det jo lykkeligt! Men sikke en rustjebanetur du har været på. Og noget værre rod! Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine følelser. Man ser jo nærmest hele livet passere forbi når man får en melding om celleforandringer.

      Sofia skal helt klart også vaccineres når hun bliver stor nok. Og jeg skal nok huske hende på at gå til alle kontroller, så hun ikke ender i en situation, hvor det er “for sent”.

  2. Sært så forskellige beskeder og måder det bliver gjort på. Mit blev lavet hos en gynækolog og var hurtigt overstået og kun lokal bedøvelse. Jeg blødte ganske lidt og havde ingen gener ellers. Dog har jeg fået beskeden jeg skal tjekkes hvert år i 10 år. Men jeg glæder mig heller ikke ligefrem til det hvert år…. hvem gør det? 😀 Slet ik når man får beskeden at der ik var nok celler med i det skrab der første gang så man skal op en gang mere 🙁

    • Dejligt at du ikke mærkede det store til operationen. Jeg måtte ikke bevæge mig ret meget i 3-5 dage efter pga. det indvendige sår. Måske det har noget at gøre med hvor meget de tager af livmoderhalsen?!

    • Det er en virkelig uretfærdig sygdom. Så det er bare med at modtage de vacciner, der har vist sig at have en positiv indvirkning på udbrud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier