Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/thespacebetween.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 601

Do´s & Dont´s under graviditet

21.10.2012 af: Tine Kategori: Graviditet

For noget tid siden var der et par læsere, der spurgte ind til om jeg havde fundet nogle særlige skånsomme alternativer siden jeg stadig fik farvet hår og lakerede negle. Så jeg tænkte at jeg lige ville hive mine vaner under graviditet frem. Det er jo meget forskelligt fra gravid til gravid hvor meget man vælger at lave om på sin livsstil, mens maven vokser og under den efterfølgende amning.

Jeg har taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide, og så tilføjet hvordan jeg efterlever de regler:

For at være helt ærlig, så er det nok de færreste danskere, der lever op til denne anbefaling (gravid eller ej). Jeg spiser præcis på samme måde, som før jeg var gravid. Dvs. havregrød til morgen, rugbrødsmadder til middag og fisk et par gange om ugen, masser af grønt, men med indtag af lidt usunde ting om aftenen. Der er ingenting som jeg pludselig ikke spiser, eller som jeg spiser mere af fordi jeg er gravid. Jeg drikker sodavand, spiser sushi og chokolade som førhen. Og jeg oplever heller ikke en større sult pga. graviditeten.

Jeg drikker ikke alkohol under min graviditet, men jeg har da sippet til lidt rødvin. Men det smager mig pludselig ikke, og derfor er det ikke det store afsavn.

Hver morgen spiser jeg jern- og kalkpiller samt multivitaminer til gravide. Dette har jeg gjort siden, jeg fandt ud af at jeg var gravid, og sidst fortsatte jeg et par måneder efter fødslen, fordi amningen jo tærer lidt på ens krop.

Indtil videre arbejder jeg som vanligt, men da jeg oftest er på kontoret, er der heller ikke de store hensyn, der skal tages. Sidste graviditet, gik jeg dog et par timer ned i tid 6 uger før termin, da bækkenet ikke kunne holde til kontorstolen mere.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at bruge så lidt kosmetik, creme og parfume som muligt samt undgå sprayprodukter. Det er nok denne anbefaling, som deler de fleste gravide. Nogle går all in, mens jeg har valgt at være så skånsom, som jeg synes det er muligt. Jeg har fx skiftet mine plejeprodukter ud med parabenefrie alternativer, og så har jeg helt droppet parfume helt. Til gengæld vælger jeg så at lakere negle samt farve hår. Jeg bruger også stadig hårspray, men har valgt en økologisk variant. I så jo nogle af mine plejeprodukter her.

Jeg tager normalt ikke medicin – heller ikke hovedpinepiller, men jeg har da et par gange måtte sluge en panodil eller bruge en næsespray. Skulle jeg leve helt op til anbefalingen var sidstenævnte udelukket, men dem dét med eacalyptus virker bare ikke lige så godt.

Sørg for at få 30 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen. Hmm, det lever jeg i hvert fald ikke op til! Men det gjorde jeg heller ikke som ikke-gravid:-). Jeg kan simpelthen ikke finde tid til motion, og jeg får derfor kun den motion, som det giver at rende rundt efter lillefisen og gå tur med barnevognen. Lige pt. er mit bækken ikke til lange gåture, så det står meget skidt til med motionen. Jeg sørger dog for at træne mit bækken med forskellige øvelser, da det hjalp mig meget under sidste graviditet.

Jeg ryger ikke, og vil også helst holde mig væk fra røg. Hvis jeg bliver udsat for passiv rygning, kan jeg godt finde på at gå væk. Både fordi jeg synes røg er ubehageligt, men også fordi det giver mig kvalme. Jeg kunne dog ikke finde på at blive væk fra en fest, fordi der blev røget, eller nægte at komme i en rygers hjem.

Print Friendly

2 thoughts on “Do´s & Dont´s under graviditet

  1. Vi er meget ens ifht til graviditet, jeg spiser også som jeg plejer, men der er dog visse ting jeg slet ikke indtager og det er lightprodukter! Dem har jeg ellers været glade for da jeg tabte mig, men jeg kan ikke få mig selv til at spise/drikke light mere, synes der er alt for mange unaturlige ingredienser i!

    Jeg går også stadig med Make-up, bare ikke til hverdag, hvor jeg alligevel ikke skal noget, men når jeg skal ud blandt andre så smækker jeg sq et ansigt på mig selv 😉

    Jeg synes virkelig det handler meget om at bruge sin sunde fornuft! Jeg har dog virkelig haft svært ved at motionere, da jeg har været overvældet af træthed og ikke mindst frygtelige plukkeveer når jeg var i fitnessworld – det har været et stort savn, specielt fordi jeg har tiden til forskel fra dig!

    Det blev noget af en roman, men hvor er det rart at have en fælle som mig selv 😉

    – Maj 😀

    • Er helt enig med dig. Tror i høj grad det handler om sund fornuft og mavefornemmelse. Man skal gøre hvad man selv synes er bedst ud fra diverse eksperters råd. Føle efter i maven, og gøre hvad man føler er bedst for ens krop.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Følg via bloglovin

Follow

Følg via email

Follow

@tinethespacebetween

Kategorier